Butikker

Hvis du under oprettelsen af din liste har vinget ’Butik’ af i ’Felter og flettefelter’, vil det her være muligt at oprette butikker, oprette såkaldte sub-logins og redigere diverse andre indstillinger vedrørende din butik:

  1. Vælg ’Lister’ i topmenuen.
     
  2. Tryk på blyanten (’Rediger liste’) ud for den liste, du gerne vil opsætte en butikker for.
     
  3. Vælg fanen ’Butikker’.
     
  4. Klik på ’Indstillinger’ for at vælge, om det skal være muligt for medlemmerne ved tilmelding/opdatering at vælge ’flere’ butikker eller blot ’en’ butik. Husk at klikke ’Gem’ bagefter.
     
  5. Klik på ’Påkrævede felter’ for at vælge, hvilke felter der er påkrævet, når ’administrator bruger’ og ’bruger’ opretter medlemmer via sublogin/butiksmodulet. Felterne her vil afhænge af de felter, du valgte ved oprettelsen af din liste. 
     
  6. Klik til sidst på ’Opret butik’.
     

Har du allerede oprettet butikker?

Når du har oprettet én eller flere butikker, finder du dem også her under ’Butikker’-fanen under redigeringen af din liste. 

I kontrolpanelet til højre kan du vælge mellem ikonerne, hvor du får mulighed for at se de medlemmer, der er tilknyttet butikken (altså et segment af dem, som har valgt den butik), redigere butikken eller slette den.

Opret butik

Heyloyalty har brugertyper til alle lag i organisationen. 

Du kan oprette butiksmoduler (brugere) under dit eget login.
Det betyder, at hver butik i din butikskæde kan have sit eget login med adgang til kun deres egen butik (administrator bruger) og ikke de andre butikker i kæden.

Derudover kan hver ansat i den enkelte butik også have sit eget login, så de kan tilføje medlemmer til butikkens liste og intet andet (bruger).

Sådan gør du:

  1. Når du er under fanen 'Butikker' på din liste, trykker du på 'Opret butik'.
     
  2. Udfyld oplysningerne om din butik: Det er valgfrit, hvor mange felter du udfylder, men du skal som minimum udfylde butikkens navn.
    Disse oplysninger kan du senere anvende som flettefelter, når du kommunikerer med dine medlemmer. 


     
  3. Administrator bruger’: Indtast her de ønskede login-oplysninger på den/de brugere, der skal have administrator-adgang til Heyloyaltys butiksmodul. 
     
  4. Bruger’: Indtast de ønskede login-oplysninger på den/de brugere, der skal have bruger-adgang til Heyloyaltys butiksmodul.

Butiksmodul: Administrator bruger

En administrator bruger’ i Heyloyaltys butiks-regi er en bruger med udvidede rettigheder. Vedkommende har eget login (som du oprettede, da du oprettede butikken), men har kun adgang til sin egen butik og en begrænset version af Heyloyalty, som inkluderer kampagne-opsætning og mediearkiv.
Administrator-brugeren har altså kun adgang til dens specifikke butiks medlemmer og kan udelukkende udsende kampagner til medlemmer, som hører til den pågældende butik.  

Sådan fungerer det: 

  1. Gå til Heyloyaltys sublogin-side: http://app.heyloyalty.com/shop/login.


     
  2. Indtast butikkens ‘shop-id’ (findes i butiksoversigten på ’hovedkontoen’) og de login-oplysningerne til ’administrator bruger’, som du valgte ved oprettelse af butikken. Så kommer du til denne side:


     
  3. Her kan du via menuen øverst tilgå:
  • Medlemsoversigten’: Her kan du se alle de medlemmer, som er tilknyttet butikken. Via kontrolpanelet til højre er det også her, du kan vælge at redigere eller slette medlemmer. 
     
  • Opret medlem’: Her kan du oprette nye medlemmer. Felterne vil afhænge af de valgte felter ved oprettelsen af listen og kan kun ændres via ’hovedkontoen’. De påkrævede felter vælger du dog ved indstillinger for butikken. 
     
  • Brugere’: Hvis du har flere brugere/personaler i butikken, som anvender dette login, kan du her oprette brugere. Når du opretter medlemmer, kan du så vælge, hvilken bruger der har oprettet medlemmet.
     
  • Gå til Heyloyalty’: Tryk her, hvis du skal oprette en kampagne. 
    Den udgave af Heyloyalty, som administrator-bruger har adgang til, er dog lidt ’skrabet’: Der er en forenklet udgave af ’dashboard’, ’kampagner’ og ’mediearkiv’. 

    Kampagnerne laver du stort set som på ’hovedkontoen’, bortset fra at du ikke kan vælge medlemsliste, da kampagnerne udelukkende kan sendes til medlemmer, som tilhører den pågældende butik. Derudover kan du heller ikke vælge ’standardskabelonen’, så du skal have oprettet en skabelon/template på hovedkontoen. 


     
  • Log ud’: Husk at logge ud, når du er færdig med at anvende Heyloyalty. 

Butiksmodul: Bruger

Som ’bruger’ i Heyloyaltys butiksmodul har du udelukkende adgang til medlemshåndtering. Du kan altså kun oprette nye medlemmer og redigere/slette eksisterende medlemmer, som tilhører den specifikke butik. 

Sådan fungerer det: 

  1. Gå til Heyloyaltys sublogin-side: http://app.heyloyalty.com/shop/login.


     
  2. Indtast butikkens ‘shop-id’ (findes i butiksoversigten på ’hovedkontoen’) og de login-oplysningerne til ’bruger’, som du valgte ved oprettelse af butikken. Så kommer du til denne side:


     
  3. Her kan du via menuen øverst tilgå:
  • Medlemsoversigten’: Her kan du se alle de medlemmer, som er tilknyttet butikken. Via kontrolpanelet til højre er det også her, du kan vælge at redigere eller slette medlemmer.
     
  • Opret medlem’: Her kan du oprette nye medlemmer. Felterne vil afhænge af de valgte felter ved oprettelsen af listen og kan kun ændres via ’hovedkontoen’. Hvilke felter, der er påkrævet, vælger du ved indstillinger for butikken.
     
  • Log ud’: Husk at logge ud, når du er færdig med at anvende Heyloyalty. 

Next entry: 18 inspirerende tips til sms-marketing omkring mærkedage

Previous entry: Webhooks