Kampagnestatistik

Heyloyalty tilbyder rig mulighed for at måle effekten af dine kampagner. Hvor mange har fx åbnet dine kampagner, hvor mange har klikket, osv. Alt det finder du svaret på her.

For at se statistik om dine kampagner eller lister vælger du ’Statistik’ i topmenuen. Så kommer du ind på ’Kampagnestatistik’-siden. Du har også mulighed for at vælge 'Listestatistik', som vi gennemgår her

Ønsker du at se statistik for dine autoresponders, skal du vælge ’Automatisering’ i topmenuen – læs mere her

Her på forsiden for ’Statistik’ får du et hurtigt og overskueligt overblik over kampagnestatistikkerne. Du kan se kampagnens type og navn, om kampagnen har været A/B testet, hvornår den er sendt, hvor mange modtagere kampagnen har haft, åbningsprocenten og CTR.

Under ’Kontrolpanel’ til højre kan du vælge at eksportere statistik vedrørende den pågældende kampagne, eller du kan få dybdegående kampagnestatistik, som vi gennemgår nedenfor.

Under ’Filtrering’ kan du filtrere dine kampagner ved at søge på ’Labels’ i venstre kolonne. 

Øverst til højre kan du også søge på et specifikt kampagnenavn, eller du kan vælge et ’datointerval’, som du ønsker at få vist oversigten over kampagnestatistik for.

Kampagnestatistik

Udover oversigten over kampagnestatistik, som er beskrevet ovenfor, kan du også se udvidet statistik om de enkelte kampagner ved enten at klikke på kampagnenavnet eller på ’Statistik’-ikonet under ’Kontrolpanel’. 

Under den enkelte kampagnestatistik kan du øverst vælge mellem fanerne ’Overblik’, ’Demografi’ og ’Preview’, som vi gennemgår nedenfor.

Bemærk: Vi tager her udgangspunkt i statistik for e-mail-kampagner. Vælger du ’Statistik’ for en almindelig sms, er din statistikoversigt ikke nær så detaljeret, da det ikke på samme måde er muligt at måle som ved de andre kampagne-typer. 

Overblik

Her kan du se diverse oplysninger om din kampagne: Type, liste, segment, navn, labels, udsendelsestidspunkt, afsendernavn, emnelinje og template. 

Under ’Generelle informationer’ kan du få et overblik over, hvor mange af den pågældende kampagne der er sendt, hvor mange der har åbnet den, åbningsraten og ’happy hour’ for, hvornår flest har åbnet den.

Under ’Klik’ kan du se antal klik, unikke klik og CTR (click trough rate).

Under ’Bounce information’ kan du se, hvor mange på din liste der er soft bouncet, hard bouncet og spam klager. 

Under ’Åbnede og klik’ kan du få et visuelt overblik over, hvor mange der har åbnet og klikket i kampagnen.
Grafen er fordelt over en tidslinje, som du kan ændre enten ved at trække i de hvide ’scrollere’ nederst, eller du kan vælge en tidsperiode øverst, hvor du kan vælge mellem ’uge’, ’månede’, ’år’ og ’alle’. 

Er der faktorer, du ikke ønsker at få vist i din graf, kan du klikke på betegnelsen, der er over grafen, og på den måde kan du fravælge, at den bliver vist. 

Nederst på statistikken over din kampagne under ’Overblik’ kan du se et diagram over, hvor mange der har åbnet kampagnen, hvor mange der ikke har åbnet, og hvor mange der er soft bouncet.

Under ’Tidspunkt for dagen’ kan du se, hvornår på dagen modtagerne åbnede og klikkede i din kampagne.

Demografi

Under fanen ’Demografi’ kan du under ’Lande’ se, hvilke lande din kampagne er blevet åbnet i. 

Under ’Mobil’ og ’PC’ kan du se et diagram over de e-mail-klienter, som dine modtagerne bruger til at åbne din kampagne på henholdsvis mobil og PC.

Preview

Klik på fanen ’Preview’ for at se, hvordan din kampagne så ud ved udsendelse.

Under ’Top 10 links’ kan du se de links i kampagnen, som der er blevet klikket mest på. Hold musen over et link for at se, hvor henne det er i kampagnen. 

Next entry: Tilføj medlemmer enkeltvis

Previous entry: Opret skabelon/template