Link-sporing

Med link-sporing kan du holde øje med effekten af dine kampagner – fx hvor mange besøgende kampagnen generer, og hvor mange der køber noget.
Med fx Google Analytics kan du få konkrete svar på disse spørgsmål ved at aktivere link-sporing på din liste. 

  1. Vælg ’Lister’ i topmenuen.
     
  2. Klik på blyanten (’Rediger liste’) ud for den liste, du ønsker at aktivere link-sporing på.
     
  3. Vælg fanen ’Link-sporing’.


     
  4. Øverst vælger du, om link-sporing skal være ’Deaktiveret’ eller ’Aktiveret’.

  5. Når du har aktiveret link-sporing, skal du angive, hvilken type link-sporing du ønsker:

    •    ’Utm_source’ er det sted, hvorfra den besøgende har klikket på kampagnen – fx fra en søgemaskine, i nyhedsbrevet, din hjemmeside, et socialt medie, en blog eller noget helt andet. Standardindstillingen på source er altid det navn, du har givet din liste, da du oprettede den. Hvis du finder en anden betegnelse mere passende, kan du altid ændre det ved at vælge ’Brugerdefineret’.

    •    ’Utm_medium’ definerer det medie, der har sendt brugeren til din side, og er derfor det format, din kampagne er i - med andre ord, der hvor linket er placeret.
    Der er to typer ’Utm_medium’, og afhængig af om din kampagne er en e-mail eller sms+, vælger du, hvilke du vil aktivere – hvis du altså vil aktivere den type sporing.
    Standardindstillingen er altid ’e-mail’/’sms’, men som ved source kan du også ændre dette i ’Brugerdefineret’.

  6. Klik ’Gem’, når du er færdig.

Next entry: Business Intelligence

Previous entry: Permission reminder