Access-Control-Allow-Origin: www.heyloyalty.com

Bruger du reminder mail og scorer kassen, eller er du for doven og har for mange penge?

17. aug, 2017 | Blog

Læsetid 3 minutter

Har du set lyset (og omsætningsstigningen) ved at huske at bruge en reminder mail i din e-mail marketing, ja så kører det for dig.

 

Men til dig, der stadig har den oplevelse til gode, så bør du lige bruge et par minutter på at læse casen fra SPORT 24 om hvorfor det er vigtigt at huske en reminder mail. Og det er ligegyldigt om årsagen findes i dovenskab eller rigdom. For om ikke andet kan du glæde dine kunder med dine gode produkter, hvis det gælder sidstnævnte. Læs med lige herunder:

Ekstra omsætning venter på dig

Du har sendt din kampagne eller dit nyhedsbrev og set det virke. Det performer fint, og du er hurtigt videre til næste opgave som ligger i kø. Men har du mon husket at lave en reminder mail til dem, der ikke åbnede og så dine tilbud i første omgang?

Overraskende mange webshop-ejere glemmer eller overser desværre at hente den relativt store omsætning, der bare venter på dem. De skal blot huske at skyde en reminder afsted. Og med den ekstremt beskedne indsats, burde det udløse mindst et smølfespark i panden for dovenskab og ødslen med pengene.

SPORT 24 viser hvor let det kan gøres

SPORT 24’s slutspurtskampagne fra 1. august 2017 er et klokkeklart eksempel på, hvorfor du skal huske at gensende dit nyhedsbrev til dem, der ikke åbnede det første gang. Her får sportskæden mere end 17% af både de hhv. mandlige og kvindelige kunder til at åbne det nyhedsbrev, de i første omgang overså. Det er ikke dumt.

 

Hvad med omsætningen?

Nu afslører vi som vanligt ikke kundernes nøgletal, men vi kan roligt sige, at reminderen pressede yderligere 28% ekstra omsætning ud i forhold til den første udsendelse. 28%. Og forestil dig hvis de gør det hver gang… Det bliver til mange penge om året med en VIP klub der nærmer sig 5% af Danmarks befolkning.

Og det vel at mærke kun på baggrund af max 5-10 minutters indsats, som bare bestod af tre ting:

  1. Kopiering af kampagnen/nyhedsbrevet (det er mega let i Heyloyalty)
  2. Ændre udsendelsestidspunkt og emnelinje
  3. Test, godkend og udsendelse

Hvordan performede kampagnen?

Første udsendelse:

Damer:
Åbningsprocent (OR): +35%
Klikrate (CTR): +10%

Mænd:
Åbningsprocent (OR): +35%
Klikrate (CTR): +15%

Emnelinje: Slutspurt – spar 50%!
Preheader: Optjen op til 12% i bonus | Fri fragt og retur | Vi gemmer dine kvitteringer online

Reminder:

Damer:
Åbningsprocent (OR): +15%
Klikrate (CTR): +10%

Mænd:
Åbningsprocent (OR): +15%
Klikrate (CTR): +10%

Emnelinje: Slutspurt – Kun 4 dage tilbage!
Preheader: Optjen op til 12% i bonus | Fri fragt og retur | Vi gemmer dine kvitteringer online

Det eneste der blev ændret fra den første udsendelse til den næste, var en mindre justering af emnelinjen som du kan se. Så rocket science? Næh. Almindeligt jysk købmandskab og lidt tid i motorrummet.

Og konklusionen?

 

Så spørgsmålet er, om du har råd til at være doven, ligeglad – eller bare har tjent nok? Men smid gerne din mening herunder, hvis du har lignende oplevelse – eller er lodret uenig, så vi kan blive klogere på hinanden.

 

PS. Hvis ikke du selv er chefen, så fortæl ham/hende hvor dygtig du har været, når du viser salgstallene bagefter.

PPS. Er du chefen, så gå forrest, fortæl du har set lyset og vis vejen. Så gør dine medarbejdere det samme.

Go´ arbejdslyst til dig, der ikke er doven (eller har for mange penge).

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg omkring både cases, og guides, samt tips og tricks lige her!

Segmentering blog

BLOG

Sådan laver du bedre segmentering, der øger engagement og salg
Læs blogindlæg

Klub Vollmer case

CASE

Sådan løfter Højmark Rejser serviceniveauet og øger salget med databaserede afrejseflows
Læs casen

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring

NYHED

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring som led i arbejdet med datasikkerhed
Læs nyhedsindlæg