Access-Control-Allow-Origin: www.heyloyalty.com

Heyloyalty køber BullSender

18. jan, 2017 | Archive

Læsetid 2 minutter

Heyloyalty styrker positionen inden for e-mail og loyalitetsmarkedsføring

 

Med overtagelsen af BullSender styrker Heyloyalty og søsterselskabet Loyalitetsbureauet sin position som ét af Danmarks førende huse inden for e-mail og loyalitetsmarkedsføring.

Heyloyalty har pr. 1. december 2016 overtaget majoriteten i selskabet BullSender ApS og vil fremover stå for driften og udviklingen af systemet og virksomheden. BullSender leverer i dag en Software as a Service (SaaS) e-mail marketing løsning til mere end 2.000 danske og udenlandske kunder og brugere – primært til små og mellemstore virksomheder.

Hvad er forskellen på Heyloyalty og Bullsender?

Bullsender dækker små og mellemstore virksomheders generelle behov for kvalitets e-mail marketing systemer. Hvorimod Heyloyalty, med sin stærke e-commerce profil og langt mere avancerede funktionaliteter, såsom intelligent marketing automation, fortsat vil være det foretrukne e-mail marketing system for webshops; store som små. Derudover vil konsulenthuset Loyalitetsbureauet, på tværs af de to systemer, rådgive danske virksomheder i e-mail og loyalitetsmarkedsføring.

Adm. direktør for Heyloyalty, Nicolaj Balle Ladiges, indtræder som direktør for selskabet Bullsender ApS:

”Vi tilføjer BullSender til vores portefølje af virksomheder indenfor e-mail marketing og marketing automation, som en vigtig del af en vækststrategi, der bl.a. omhandler internationalisering af de to e-mail marketing systemer,” udtaler Nicolaj Balle Ladiges og fortsætter:

”Iflg bl.a. Mckinsey og Direct Marketing Association er e-mail stadig den mest salgs-effektive marketing-kanal for små og mellemstore virksomheder, og indenfor e-commerce er der rapporter om return on investment på op til 43 kroner for hver krone investeret. Loyalitetsbureaet arbejder med at rådgive om dette, mens selve marketing kampagnerne kan eksekveres gennem vores nu to platforme: Bullsender og Heyloyalty”.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte adm. direktør Nicolaj Balle Ladiges på
nl@heyloyalty.dk eller besøge vores websites:

www.bullsender.com
www.loyalitetsbureauet.dk
www.heyloyalty.com

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg, cases, og nyheder!