Dette afsnit er en del af vores Black Friday-tema. Her gennemgår vi vores bud, hvordan du bør lave en Black Friday-strategi indenfor marketing automation. Du kan se alle vores artikler i dette tema, hvis du klikker her.

Hvordan fastholder du interessen efter Black Friday?

På den anden side af Black Friday står du tilbage med (forhåbentligt) mange nye permissions til dit nyhedsbrev – og et flot salg.

Men hvad skal der ske nu?

Du skal fastholde dine kunder og leads, så de ikke forsvinder ud i intetheden, eller endnu værre til en konkurrent.

Derfor handler det om på bagkant af Black Friday og Cybermonday at få genaktiveret dine kunder og leads. Det gør du bedst med en winback automation, der nemt hjælper dig med fastholdelse af dine kunder og nye leads (nyhedsbrevspermissions).

Her skal du selvfølgelig huske på, at hvis du kun har indsamlet en permission til en begrænset Black Friday-periode, skal du have de nye permission konverteret til dit almindelige nyhedsbrev.

Du kan også blot indskrive dette faktum i dine betingelser, så de nye tilmeldinger automatisk siger “ja tak” til dine fremtidige nyhedsbreve.

Men lad os dykke ned i, hvordan og hvorfor du skal lave en winback-automation.

Winback – genaktivér dine kunder. Så vender de tilbage til din webshop.

Der findes to forskellige former for winbacks:

1. Winback buyer – vinder dine kunder tilbage

2. Winback visitor – vinder dine besøgende tilbage

Når Black Friday er forbi, kan du med fordel overveje at gøre brug af begge.

Da du formentligt har mange nye kunder (der har afgivet permission til din marketing automation) og mange nye leads (besøgende, der har afgivet permission).

En winback-automation har det ene formål, at dine kunder/leads skal genaktiveres og fastholdes. Dine kunder skal handle på din webshop – og dine leads skal tilbage til din shop og denne gang gennemføre et køb. Fastholdelse er vigtigt, fordi det skaber loyale kunde, og loyale kunder er:

  • 4 gange mere tilbøjelige til at henvise andre til din webshop
  • 5 gange mere tilbøjelige til at købe fra dig igen
  • 7 gange mere tilbøjelige til at prøve dine nye produkter

Dermed sikrer du, at de vender tilbage til din webshop, og du fortsat tjener penge.

Hvordan virker det?

Teknikken bag en winback er ganske simpel, og en winback kan sættes op til at trigge på to måder:

  • En købende kunde, der ikke har handlet i din webshop i x dage
  • En besøgende på dit site, der ikke er vendt tilbage efter x dage

De data, der aktiverer automations, kan kort sagt være enten sidste besøgs- eller købsdato.

Hvornår skal du så sende din automation?

Det er et spørgsmål, der 100% afhænger af dine modtagere, og hvad du sælger.

Sælger du mindre komplekse produkter som tøj, sko eller lignende – skal din winback-automation ikke have samme mønster, som hvis du sælger komplekse produkter (fx rejser).

Produktet er dog ikke den eneste faktor.

For du arbejder måske med en målgruppe, der handler komplekse ting, som andre handler bukser. Og måske har dine modtagere en virkelig lang købsrejse frem mod et indkøb af et par Nike-sko.

Uanset hvad du sælger, og hvilken målgruppe du har, så er winback-automations et must-have i din marketing værktøjskasse!

For 45% af winback-modtagere forbliver aktive nyhedsbrevsmodtagere – og alene det skaffer dig flere salg i fremtiden.

Winback-automations er et af dine stærkeste våben, når du efter Black Friday skal fastholde dine kunder og leads. Det er et god supplement til dine almindelige nyhedsbreve, da det hele kører automatisk.

Næste step: Evaluering

Black Friday er forbi, og nu skal der gøres status over din Black Friday-kampagne – men hvilke metrics skal du måle på? Hvad viser, hvorvidt du reelt har haft succes med din strategi? Det kan du læse mere om i næste afsnit af vores Black Friday-tema. Klik på knappen – eller tag genvejen her.

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Når du bruger sitet, accepterer du brugen af cookies. Se mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk