Access-Control-Allow-Origin: www.heyloyalty.com

Bliv klar til efterårsudsalg med disse e-mail tips

5. sep, 2023 | Blog

Læsetid 4 minutter

Sådan forbereder du dine e-mails til efterårsudsalget

Sommeren er ved at gå på hæld og om ikke så længe går vi ind i en af de mest travle salgsperioder på året – nemlig efterårsudsalg!

Efterårsudsalget inspirerer mange B2C kunder til at købe ny garderobe med uldne striktrøjer, paraplyer og gummistøvler, haveredskaber til at få bugt med nedfaldne blade eller ny elektronik til børnenes skolestart.

De fleste B2B kunder er vendt tilbage til kontoret, så nu er det tid at komme ’ back to business’, hvilket betyder investeringer i nye forretningsmuligheder, der i sommerperioden er blevet udsat.

Og måske nogle af os allerede er ved at forberede til efterårsferien, som jo også ligger lige om hjørnet.

Nedenfor har vi samlet nogle ideer til, hvordan du bedst forbereder dine e-mails til årets efterårsudsalg.

Tøm sommerlageret

I har sikkert stadig en del inventar tilbage fra sommer, som I skal af med inden sæsonen skifter.

Derfor kan det være en fordel at lave et sommerudsalg med stærkt nedsatte priser. Dermed kan du samtidig konvertere dine sommerprodukter til profit mens efterspørgslen stadig er der.

I kan fx gøre som H&M, der i flere år haft et sidste sommerudsalg i september med op til 50% rabat på deres sommerkollektioner.

Selvom efteråret er startet, kan dine sommerprodukter nemlig stadig have relevans for dine kunder. Men det er klart en fordel, hvis du kan relatere budskabet til årstiden.

Opdatér din e-mailskabelon med efterårsfarver og billeder

Når efteråret virkelig tager fat, så er det bare at omfavne den nye årstid. Opdatér dit brands visuelle udtryk med efterårsfarver og billeder med farverige blade, græskar og ’hygge’ billeder med tæpper og varm kakao (eller andre positive aspekter du forbinder med efterår).

Dog er der altid en balance for, hvor meget du skal give den gas med nye sæsonprægede designs. Det er vigtigt, at kunderne stadig kan genkende dit brand i dine e-mails. Derfor anbefaler vi, at du kopierer din nuværende skabelon og giver den en omgang efterårsmagi med relevante farver og elementer – uden at gå på kompromis med dit brand.

Eksempler på efterårselementer til din e-mailskabelon:

 

  • Farver: Brun, gul, orange og rød
  • Visuelle elementer: Blade der falder af træer, regn,
    uldtrøjer og tæpper, varm kakao, familiehygge osv.

Forbered en serie af efterårsnyhedsbreve

E-mail marketing kan starte, udvikle og opretholde gode kundeforhold. Og efter en lang sommer med masser af fritidsaktiviteter og tankerne væk fra hverdagens forpligtigelser, er vi tilbage til at tjekke vores e-mail indbakke (efter vi er kommet igennem de første 100 ulæste e-mails). Derfor er det et perfekt tidspunkt at fange dine modtageres opmærksomhed med en serie af efterårsnyhedsbreve.

Det kan være en god idé at forberede dit e-mail setup allerede nu, så det er klar til at sendes ud i ugerne op til og i efterårsferien.

 

  • Planlæg dine kampagner, så du får varmet kunden godt op i løbet af de kølige efterårsdage – og hvis du selv er på efterårsferie, kan du heldigvis bare sætte dine kampagner til udsendelser imens du er væk.
  • Målret og segmentér indholdet i dine e-mails mod efterårets tendenser, så du rammer kundernes nye behov for årstiden. Særligt i efterårsferien har vi mere tid til at shoppe online, så her er det en oplagt mulighed til at fremhæve sæsonens bestsellers.
  • Husk at sikre, at dine vigtigste automation flows er sat op og er aktive, så de er klar til at kunderne søger på din hjemmeside for at finde efterårets trends.

Mærkedage i efteråret

Mærkedage, der fejres i efteråret, og som minimum giver anledning til 5-10
e-mailkampagner:

 

  • Oktoberfest (16. september til 3. oktober)
  • Halloween (31. oktober)
  • Black Friday (sidste fredag i november – 24.11)
    – du kan læse vores 8 tips til Black Friday e-mail marketing her
  • Movember (hele november)
  • Start på julesalget i november
    (om du er til det eller ej, så starter konkurrenten sikker allerede i november)

 Mangler du hjælp til dine efterårsmails?

Når du bruger Heyloyalty, har du mulighed for hjælp til sparring, planlægning og eksekvering af dine e-mails. Læs mere om Managed Solution nedenfor.

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg omkring både cases, og guides, samt tips og tricks lige her!

Segmentering blog

BLOG

Sådan laver du bedre segmentering, der øger engagement og salg
Læs blogindlæg

Klub Vollmer case

CASE

Sådan løfter Højmark Rejser serviceniveauet og øger salget med databaserede afrejseflows
Læs casen

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring

NYHED

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring som led i arbejdet med datasikkerhed
Læs nyhedsindlæg