Access-Control-Allow-Origin: www.heyloyalty.com

Leadgenerering: 3 vigtige tips til at få flere tilmeldinger til nyhedsbrevet

13. nov, 2017 | Blog

Læsetid 5 minutter

Kunne du godt tænke dig flere tilmeldinger til nyhedsbrevet? Få 3 vigtige tips til at forbedre din leadgenerering herunder

Dagene, hvor nyhedsbrevstilmeldinger tikkede ind af sig selv, uden man skulle røre en finger, er ved at være ovre. Der er ganske enkelt kommet for meget konkurrence, og folk er blevet for vant til det. I annonceringsverdenen snakker vi om ’banner blindness’, og der er en mulighed for, at vi er ved at opleve det samme inden for diverse popups, som vi alle har stiftet bekendtskab med. Det stiller større og større krav til, hvordan vi både får tilmeldinger til vores nyhedsbrevliste, og hvordan vi segmenterer og kvalificerer disse tilmeldinger. I dette indlæg vil jeg give dig 3 tips, som jeg selv har fået testet af, og som jeg har oplevet, giver en fornuftig konvertering, hvad angår antal sign-ups. Hele sign-up processen bliver en vigtigere og vigtigere del af e-mail marketing. Lad os dykke ned i hvordan din leadgenerering kan forbedres.

1. Content upgrades

Via forskellige cases har jeg testet content upgrades; nemlig at give brugeren muligheden for at opgradere det content, de kigger på, ved enten at tilbyde en e-bog, tilbyde tips pr. mail eller en skabelon i en Excel-fil. Kort fortalt handler det om at give brugeren muligheden for at få noget ekstra værdi i det indhold, de allerede sidder og læser. Eksempel fra Made4men.dk Eksemplet bliver vist direkte i et indlæg. Derved får vi folk, der interesserer sig for emnet, til at tilmelde sig.

Sidder du eksempelvis og læser et indlæg omkring privatøkonomi, så vil det være fordelagtigt for afsenderen at indsætte en lille gul boks med budskabet ”Få en skabelon til dine indtægter og udgifter – download den her”. Således kan du forbedre og optimere det indhold, som brugeren allerede sidder og læser, og du giver derved værdi videre, som han eller hun kan tage med sig. Jeg har tidligere udbudt e-bøger, hvor jeg i toppen af sitet har indsat en lille rabatkode for at teste, om den, der downloader e-bogen, ligeledes vil være modtagelig over for salg.

2. Facebook Lead Ads

Facebook Lead Ads er en ny form for Facebook annoncering.  Før i tiden skulle man lave en ekstern landingsside og derefter lave Facebook annoncer rettet mod den side. Disse Facebook annoncer konverterede fint, men i takt med at Facebook’s trafik er flyttet mere og mere over på mobil, har det stillet store krav til landingssiderne. Det har gjort, at konverteringerne til eksterne landingssider for nyhedsbrevstilmeldinger er faldet drastisk. Derfor har Facebook lavet en forbedret udgave af disse nyhedsbrevstilmeldinger, som går under navnet ”Lead ads”. Disse annoncer vises kun på mobileenheder og viser en lille annonce, som derefter giver en pop-up, hvor e-mailen allerede er indsat direkte fra din Facebook profil.

På disse type annoncer har jeg oplevet en pris pr. lead (tilmelding) ned til 2-3 kroner for flere tusinde e-mail sign-ups. De fleste af os kender værdien af en mail, og hvis man tager de ressourcer i betragtning, som det tager at lave content upgrades, er det væsentlig billigere sluppet at lave konkurrencer, tilbud mv. igennem lead ads.

3. Exit pop-ups

Pop-ups – er de ikke døde? Nej, ikke hvis du gør det rigtigt. Du kan bruge pop-ups til content upgrades, men den havde du nok fanget i første tip. Regulære pop-ups er dog ikke meget værd længere – der skal mere til end ”tilmeld dig mit nyhedsbrev” – det skal spices op. Tjek eksempelvis Wishpond.com De har en fed exit pop-up, når man forsøger at forlade deres blog.

Stop customers from exiting

Jeg har testet et par forskellige ting af, og det der har virket bedst for de e-commerce forretninger, jeg har siddet med, er at tilbyde en e-bog, når folk bevæger musen op mod exit knappen. Du kan eksempelvis tilbyde følgende: ”Få 5 tips gratis til madlavningen, inden du smutter” – og så tilbyder du igen noget, der har værdi, til brugeren.

Konklusion

For at give en konklusion på dette indlæg, må en af hovedpointerne være, at du skal give en eller anden form for værdi til brugeren. Så snart du giver reel værdi, er folk stadig meget villige til at give deres e-mails videre. Det handler simpelthen ikke om, at folk ikke er villige til at give deres e-mail videre, men det handler om, at de i højere grad forventer at få noget igen. Det næste led i processen er at have den rette segmentering. Der er ikke noget værre end at få en masse irrelevante e-mails. Du bliver nødt til at ’leadscore’ – altså give dine tilmeldte brugere en forskellig score på baggrund af deres aktivitet på dit nyhedsbrev. Du bliver desuden også nødt til at sørge for at bruge et e-mail system, der kan vise dynamisk indhold fra din webshop. Desto mere du kan personalisere dine nyhedsbreve, desto højere konvertering får du.

Læs mere om leadgenerering her.

 

Skrevet af

Skrevet af

Micky Weis, som har arbejdet med SEO, Facebook og Content igennem de sidste 8 år. Hans arbejde med bla. platformen Tattoodo, har resulteret i artikler på bla. TechCrunch, Uncrate og Børsen. Ligeledes har Micky haft fingeren med i et hav af start-ups og mellemstore virksomheder som digital konsulent hos bla. Thornico A/S, smykkekoncernen Hvisk, Youtube successen SlikhaarTV m.fl. Senest har Micky fungeret som CMO i Firtal Web A/S, hvor han har påtaget sig rollen som digital chef for 8 forskellige webshops og en omsætning på den gode side af 80 millioner kroner.

I dag er Micky vendt tilbage til konsulentlivet efter 2 års pause og startet konsulentfirmaet Weisio ApS, der varetager det meste af online paletten for en lang række danske og udenlandske virksomheder. Den resterende tid bruger han på at vejlede over 5.000 månedlige læsere på hans personlige blog, Mickyweis.com.

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg omkring både cases, og guides, samt tips og tricks lige her!

Segmentering blog

BLOG

Sådan laver du bedre segmentering, der øger engagement og salg
Læs blogindlæg

Klub Vollmer case

CASE

Sådan løfter Højmark Rejser serviceniveauet og øger salget med databaserede afrejseflows
Læs casen

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring

NYHED

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring som led i arbejdet med datasikkerhed
Læs nyhedsindlæg