Efter mere end 4,5 år som bureau- & mediechef hos SILVAN, er Karina G. Bøje nu vendt ’hjem’ til Nicolaj Ladiges hos Heyloyalty og Jens Baggesens Vej.

Rygsækken er fyldt med en solid indsigt i detailbranchen, kampagneplanlægning og i den brede mediepalette. Det, kombineret med hendes baggrund som strategisk kunderådgiver indenfor loyalitet og e-mail marketing hos Loyalitetsbureauet, kommer hende til gode i rollen som projekt- og partnerchef.

Her skal hun både styrke Heyloyalty internt, men også den lange række af dygtige partnere som SmartWeb, DanDomain, ScanNet, Wannafind, OnlinePlus, Loyalitetsbureauet, Kommunikativet, Ackermann Kommunikation, Makers osv., der får en medspiller, som skal sikre fortsat fokus på at hjælpe tusindvis af webshopejere med at få det bedste ud af deres marketing automation og dermed deres forretning.

Tillykke til Karina – og os. Velkommen hjem.