Triggers – din genvej til mersalg og god kundeservice

Automatisering er vejen frem for dig, der arbejder seriøst med e-commerce og e-mail marketing

Hvad, hvorfor og hvordan triggers?

Automatisering i e-mail marketing er til den ambitiøse og dygtige e-købmand

Hvad er triggers?
En trigger er en automatisk besked (e-mail eller sms). Det er den helt korte, og skal vi være helt ærlige, intetsigende forklaring på en trigger. Den længere og mere dydbegående forklaring er; en trigger er en besked, der arbejder automatisk, så du kun skal røre ved den i opsætningen – derfra kan den rette trigger skabe mersalg i din forretning. En trigger-besked kan være både e-mail, sms og sms+.

Hvorfor bruge triggers?
Vores holdning er, “gør du den samme ting mere end tre gange, så skal den automatiseres!”. Derfor er triggers et uundværligt værktøj for alle, der arbejder med e-mail marketing. Den første interaktion med dine nye medlemmer er oftest en velkomstmail – hvis ikke du vil sidde og overvåge dine medlemslister 24/7, så brug en velkomst-trigger, der automatisk byder dine nye medlemmer velkommen.

Med mere avancerede triggers som winbacks og tabt kurv kan du øge din omsætning. Alene hvis vi ser på, de kunder der bruger tabt kurv-triggeren, oplever vores kunder en øget omsætning på +10%. På godt jysk kan man vist sige – det er ikke så ringe endda.

Så med triggers får du en lettere arbejdsdag, da det hele sendes ud automatisk. Du giver dine kunder en god oplevelse – da du kan sende dem fødselsdagshilsener, byde dem velkommen og meget andet. Og du får god mulighed for at booste din omsætning med de mange triggers i Heyloyalty.

Hvordan bruger du triggers?
Du kan ikke bruge triggers, hvis ikke du har den rette data om dine medlemmer. Sidder du ikke inde med dine kunders fødselsdato, kan du ikke ønske dem tillykke på dagen. hvis du ikke ved, hvornår dine kunder sidst har købt noget i din webshop, kan du ikke sende dem en winback – og sådan kunne vi blive ved, men du har nok fanget pointen.

Du kan ikke lave gode og effektive triggers, hvis ikke du har den nødvendige data. Derfor er du nødt til at finde ud af, hvilken data har jeg, samt hvilken data kan jeg få. Derefter kan du bestemme dig for, hvilke triggers du vil arbejde med. Det kan betyde, at du skal overveje at bruge værktøjer som Raptor eller Heycommerce, så du kan få den nødvendige information om dine kunder.

Vil du også øge din omsætning med triggers?

Så kom i gang med Heyloyalty’s mange trigger-muligheder.

Du får masser af triggers i Heyloyalty

Standard

I Heyloyaltys standardpakke har du masser af muligheder for at bruge relevante og udbytterige triggers. Du kan blandt andet bruge disse fem fede muligheder.

  1. Velkomst-trigger (byd dine nye medlemmer velkommen til)
  2. Fødselsdag (vær den gode e-købmand og ønsk dine modtagere tillykke, når de bliver et år ældre)
  3. Jubilæum (markér når et medlem har været på din nyhedsbrevsliste i x måneder)
  4. Dobbelt opt-in (øg kvaliteten af dine medlemmer)
  5. Hardbounce-winback (bliver dine nyhedsbreve afvist i døren til indbakken på grund af hardbounce? Send det ellers fortabte medlem en sms, og få ham/hende til at opdatere deres mailadresse)

Heycommerce

Med Heycommerce får du udover standardpakkens triggermuligheder også adgang til en lang række mere avancerede triggers. Du får blandt andet disse fem knivskarpe muligheder.

 

  1. Tabt kurv (køber dine kunder ikke deres fyldte kurve? Brug denne trigger og se din omsætning vokse)
  2. Winback buyers (genaktivér de kunder, der ikke har handlet i din webshop i x dage)
  3. Product interest (send dine kunder en e-mail, når de har set på et specifikt produkt x gange over x tid)
  4. Winback visitors (få dine besøgende tilbage til din webshop, når de ikke har været forbi i x dage)
  5. Customtriggers (fx har en kunde kigget på x produkter i en sessionstid, men ikke købt dem –  så send ham/hende en e-mail, der indeholder produkterne)

Advanced

I vores Advanced-pakke får du adgang til de mange triggers i Heycommerce, men derudover kan du også bruge Raptors triggerkatalog. Vi giver dig selvfølgelig fem eksempler lige her.

  1. Ting købt (send fx din kunde en serviceopfølgning 6 måneder efter, de har købt en mountainbike hos dig)
  2. Category path interest (har dine kunder vist interesse for en bestemt kategori-sti? Send dem en e-mail med produkter fra denne)
  3. Winback buyers med rekommanderinger (genaktivér dine tabte kunder ved at sende dem en e-mail fyldt med produktanbefalinger, der selvfølgelig er skræddersyet til den enkelte kunde)
  4. Tabt kurv med rekommanderinger (send dine kunder deres tabt kurv og krydr den med personlige produktanbefalinger)
  5. Winback visitors med rekommanderinger (få dine tidligere besøgende tilbage med fx produktanbefalinger af nye produkter i din webshop)

 

Tjen masser af penge med triggers – uden at en løfte en finger

Automatisk e-mail marketing er vejen frem. Men du sidder måske tilbage og mangler inspiration til, hvilke triggers du skal bruge, så med her, hvor du får vores top fem over effektive triggers.

Er du træt af, at dine kunder forlader deres fyldte kurve? Så brug en tabt kurv-trigger til at øge din omsætning

Frygter du, at dine kunder fylder kurven på din webshop – men aldrig får klikket ’køb’? Så har vi den rette ’angstmedicin’ til dig.

Vores tabt kurv-trigger sørger for, at de forladte kurve ikke forbliver glemt. Din tabt kurv-besked bliver sendt ud, når et af dine nyhedsbrevsmedlemmer fylder en kurv med gode sager, men ikke kommer over målstregen og køber kurven.

Du skal bare sørge for, at din e-mail eller sms er så god, at dine kunder helt af sig selv smutter ind på din webshop og fuldender købet.

Vores tal fortæller, at det giver en øget omsætning på +10%, når du bruger tabt kurv

Du kan bruge både Raptor og Heycommerce til at lave tabt kurv-trigger.

Vender dine kunder ikke tilbage til din webshop? Brug en winback-trigger til at sikre loyale kunder, der vender tilbage og bruger penge i din shop

Alle e-købmænds våde forretningsdrøm er nok, at deres kunder og besøgende bliver ved med at vende tilbage til butikken.

Du kan med vores winback-triggers lokke dine kunder tilbage i butikken. Med triggeren kan du genaktiver de kunder, der ikke har handlet hos dig i fx 60 dage. Derudover kan du også lokke dine besøgende tilbage, hvis de ikke har været forbi fx 30 dage.

Du kan bruge både Raptor og Heycommerce til at lave winbacks.

Vil du have en sikker vej til mersalg? Så er vores product interest-trigger det rette match for dig!

Udnyt din data bedst muligt, og send dine kunder en skræddersyet e-mail, når de viser interesse for et bestemt produkt, med en product interest-trigger.

Vil du have en sikker vej til mersalg? Så er vores product interest-trigger det rette match for dig!

Ganske enkelt, så sender den en automatisk besked med til dine medlemmer, når de har kigget på et bestemt produkt (lad os sige en sko) x gange (lad os sige 5) i x dage (lad os sige 7). Det giver dig de bedste muligheder for at oppe dit salg uden selv at løfte en finger.

Du kan bruge denne trigger med både Heycommerce og Raptor.

Brug brugerfeltet “total order count” til gøre dine kunder glade og få mersalg

Du kender det formentligt selv. Du har fundet den helt rigtige webshop at handle på. Så du handler der hele tiden, og lige pludselig dukker der en e-mail eller sms op, hvor du får en rabatkode – bare fordi du er en loyal og god kunde.

Det gør dig (formentligt) glad og giver dig lyst til at handle mere på samme webshop. Den glæde og lyst kan du give dine kunder, hvis du bruger total order count (antal produkter totalt købt) som trigger.

Nu får du den korte version til, hvordan du bruger sådan en trigger. I Heyloyalty kan du designe en automatisk besked til at trigge på, når der sker en ændring på dine medlemmer. Brug total order count i denne sammenhæng, og du kan give merværdi til dine kunder – der kvitterer med endnu et køb i din webshop.

Få dine nye medlemmer godt om bord med en tilmeldings-trigger

En god start er afgørende for det forhold, som du bygger til dine nye medlemmer. Hvis I kommer skævt ind på hinanden, er risikoen for at kunden glider ud imellem dine fingre meget større. Derfor er en velkomst-trigger (der trigger på dine medlemmers tilmelding) helt essentielt. Så sørg for at onboarde dine nye medlemmer.

I Heyloyalty har du selvfølgelig rig mulighed for at bygge et avanceret og stort velkomstflow til dine medlemmer – du kan også vælge at ”nøjes” med en enkelt velkomstmail (det er helt op til dig). Alt du skal er at bruge vores tilmeldings-trigger, der udløses, når et medlem bliver tilmeldt din liste i Heyloyalty.

Det er en smart, enkelt og selvfølgelig – helt automatisk.

Prøv Heyloyalty gratis i 30 dage

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Når du bruger sitet, accepterer du brugen af cookies. Se mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk