Sms-marketing bliver mere og mere populært for mange typer virksomheder. Effekten af de hurtige og korte tekstbeskeder til kunderne (fx i form af her-og-nu tilbud, remindere vedr. arrangementer, særlige opdateringer m.m.) er til at få øje på.

Her får du fem gode grunde til hvorfor:

1. Din tekst bliver set og læst øjeblikkeligt – uden spamfilter

Langt de fleste af os har konstant telefonen ved hånden. Hele døgnet. Og mere end 90% får sms´en inden for tre minutter efter du har afsendt den. Du skal ikke forbi et spamfilter.

2. Det er let at afkode dit budkab

Selve budskabet/teksten er så kort, at det er dejligt enkelt at læse og forstå dem. Derfor når modtagerne reelt at læse dem, inden de bliver slettet.

3. Alle kan lave en sms

Du skal ikke booke tid hos en grafiker eller hyre andre specialister for at lave en sms. De kan laves af alle. Når teksten er formuleret (og hænger sammen med din forretnings stil og tone, formål og budskab), tager det ikke mange minutter at sætte selve beskeden op og sende den ud (i fx Heyloyalty).

Dermed sparer du tid og kan reagere øjeblikkeligt, hvis du fx får en god idé. Du har 160 tegn til rådighed og kan let friste selv med så få tegn til rådighed.

Forestil dig, at du sælger regntøj og gummistøvler, og der er skybrud tæt på en evt. fysisk butik… Segmenter blandt dine kunder, og send en sms til de lokale der kan bruge et skarpt tilbud. Om ikke andet kan det være god branding. Inkluderer du samtidig et link til en evt. webshop hvor modtageren med det samme kan købe varen direkte, er der kort vej fra tanke til handling. Fra overvejelse til køb.

4. Generation Y (Millennials, MeWe-generationen) foretrækker tekster i modsætning til e-mail

Amerikanske undersøgelser konkluderer, at generation (der er født fra 1980´erne og frem) har en tendens til at være de mest loyale kunder. De er veluddannede og ambitiøse – og på vej til at skabe høj indtægt og dermed stigende forbrug. Generationen har udtalt, at de meget hellere ville modtage en tekst fra en virksomhed end en e-mail.

Se mere om generationen her.

5. Sms-marketing er målrettet, kosteffektiv og billig markedsføring

Bruger du i dag store budgetter på annoncering, så giv dig selv tid til at regne på, hvad kontaktprisen for en sms (og en e-mail) er. Du vil blive overrasket. Og tilføj så den ekstra dimension, at du med disse værktøjer segmenterer og rammer målgruppen præcis hvor de er. Ved du hvad de hedder, hvor de bor, hvilke interesser de har osv. kan og skal du bruge disse oplysninger i din markedsføring. Du kan let flette oplysningerne med ind i dine budskaber – og det virker.

Din målgruppe har oven i købet tilvalgt at få kommunikation fra dig, da disse modtagere er dine loyale kunder. Du kan via et loyalitetsværktøj som Heyloyalty sende e-mails og sms´er. Det er let, det går hurigt, det er effektivt – og så får du meget for pengene, da det er meget mere omkostningseffektiv end at anvende det meste andet markedsføringsmateriale. Og så har vi slet ikke nævnt, at sms´er også er et stærkt våben, når du tænker automatisering ind i din marketing.

Vær dog opmærksom på Markedsføringsloven – du skal have indhentet tilladelse fra dine kunder til mobilmarkedsføring også. Og tjek samtidig hvornår du har fået tilladelsen, da der også er forældelsesfrist hvis du ikke har kommunikeret til dem i en længere periode.

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Når du bruger sitet, accepterer du brugen af cookies. Se mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk