10 Nyhedsbreve der sparker røv i 2021

10-nyhedsbreve-2021

Indholdet er opdateret juni 2021 – for nyere eksempler og tips, kan du besøge vores blog, der jævnligt bliver opdateret. 

Eksempler på nyhedsbreve – anno 2021

Langt de fleste kender situationen, hvor indbakken er fyldt og til dels oversvømmet med en masse e-mails. Nogle e-mails er spændende og interessante, mens andre svinger i kvalitet og derfor aldrig rigtig når videre, end blot dit blik som strejfer henover et kort øjeblik. Men hvad gør egentlig en e-mail spændende og interessant? Muligvis en spændende og anderledes emnelinje, det kunne være super relevant indhold på baggrund af et brand du interesserer dig for, eller også kunne det være en kanon fed landing page. Uanset hvad og hvordan, så efterkommer vi den store interesse for eksempler på et godt nyhedsbrev – selvfølgelig på dansk, da der internationalt er rigeligt at tage af. 

Vi har tidligere af 2 omgange – både i 2017 og 2019, udgivet blogindlæg omkring gode eksempler på danske nyhedsbreve i “10 nyhedsbreve der sparker røv”. Begge har været meget populære og givet jer stor inspiration. Så derfor har vi lavet en 2021 udgave til jer, og fundet spritnye og opdaterede eksempler på et godt dansk nyhedsbrev der fungerer. Så gør øjnene klar eller find læsebrillerne frem og bliv inspireret!

Gode råd til et godt nyhedsbrev

Noget af det vigtigste i forbindelse med din kampagne eller automation, du sender fra dit marketing automation system er, at formålet er klart og skarpt. Vil du sælge produkter, skabe mere trafik til dit site eller noget tredje? Overordnet set, handler det som regel om at gå efter en konvertering. 

Vi har herunder udvalgt 10 super fede nyhedsbreve, som vi mener kan være med til at inspirere dig.

Du bør dog være opmærksom på, at nogle basale faktorer er en rigtig god idé at have på plads i ALLE e-mails. 

Det er faktorer som:

  1. Personalisering
  2. Responsivt design – Let at tilgå fra mobilen
  3. Rød tråd mellem emnelinje og indhold
  4. Tydelig CTA for at vise hvad du gerne vil have modtageren til at gøre.

Se vores bud herunder på 10 nyhedsbreve, som vi mener sparker røv i 2021

1. Nicehands – En anderledes emnelinje der skaber opmærksomhed

Nicehands gør brug af en anderledes og rigtig fed emnelinje, som er fængende og skaber nysgerrighed hos modtageren. Selvfølgelig vil modtageren vide mere – har jeg vundet og hvad har jeg vundet? Samtidigt er der bragt lidt humor i spil til sidst.

Emne: Dagens vindere er… (indsæt selv en trommehvirvel)
Nicehands-2021

I bunden kommer den tydelige CTA knap til syne, som klart fortæller hvad Nicehands ønsker af handling fra modtageren, hvor de inden prøver at lokke lidt med, hvor mange penge læseren kan spare ved at shoppe nu! Dette var første eksempel på et godt nyhedsbrev.

2. Ecco – Søgningen starter allerede i nyhedsbrevet, som minder om en landing page

Et rigtig fedt forsøg fra Ecco i bestræbelserne på at få nyhedsbrevet til at ligne en mindre udgave af en landing page på deres side. Den lille menu i toppen, samt levende bevægelse i form af manden på skateboard og pigen med hunden som på skift popper frem sammen med billedet af det røde stof, er med til at skabe netop denne effekt.

For at få flere til konverteringer til deres hjemmeside, forsøger Ecco også her allerede at hjælpe modtageren på vej til søgninger. Det gør de bl.a. ved at have indsat både en CTA knap med udsalg, men også forskellige størrelser for både mænd og kvinder, samt kategorier længere nede. Det gør det nemt og bekvemt at komme i gang med at finde et par nye sko præcis i din størrelse eller til herre, damer eller børn.

 

Emnelinje: Slutspurt på UDSALGET i Shop før det er for sent
ecco-final-100

3. Unoliving – Et nyhedsbrev der taler godt ind i de udfordringer Covid-19 har givet mange i forbindelse med hjemmearbejdspladsen

Det kan være svært at få hjemmearbejdspladsen til at fungere lige så optimalt som, når vi stempler ind på kontoret – vi har bare ikke de samme remedier på hjemmekontoret. Unoliving taler ind i netop det issue med inspiration til modtageren på, hvordan den udfordring kan løses med deres produkter – naturligvis.

Unoliving rammer plet i forhold til relevans i deres nyhedsbrev, som afspejler den situation mange af os har været i det forgange år, nemlig at arbejde hjemmefra. Det underbygges selvfølgelig af flere omgange med tydelige CTA knapper, så der skabes konverteringer. 

Rent faktisk ender nyhedsbrevet med at være et længere et af slagsen – men der forekommer en masse white space undervejs, som gør det mere overskueligt at læse sig igennem.

Og til sidst en lille opfordring eller reminder, om at du kan følge med på de forskellige SoMe kanaler for at holde dig opdateret og få inspiration ligeledes. 

Unoliving-final-100-scaled

4. Spejdersport – Et eksempel på et nyhedsbrev med relevant indhold til årstiden og inspiration til den næste oplevelse i naturen

Vi har det seneste år med Covid-19 som den helt store partykiller, været tvunget til at gå nye veje og åbne vores syn for nye ting. Det har bl.a. resulteret i større brug af vores danske natur, og som jo faktisk ikke er helt værst. Spejdersport kigger på mulighederne, der er her og nu, derfor har de tilpasset indholdet efter årstiden, og hvordan du bedst går den i møde. Det gør de både med rigtig fine beskrivelser af produkterne, hvor de sætter det ind i en kontekst, du kan forholde dig til – tilføjet lidt humor.

Herudover bruger de videoer, der kan inspirere dig med gode tips og tricks ude i naturen. Læg i øvrigt mærke til de forskellige CTA-knapper, og de forskellige USP’er i bunden i form af forlænget byttefrist, fri fragt og hurtig levering. Derudover gøres der også brug af anmeldelser fra Trustpilot.

Emnelinje: Vinter i lejren | Spar 20% på BUFF | Top 5 blogartikler | Tilbud på Columbia vinterjakker
Spejdersport-final-100-scaled

5. Sagro – Relevant indhold i flot design. Og her er det den enkelte, der selv bestemmer, hvad de ønsker at modtage

Covid 19 har gjort det svært at samles fysisk. Derfor har Sagro i deres nyhedsbrev, samlet diverse arrangementer som selvfølgelig afholdes online. Det har de gjort i et pænt og sammenhængende design, der dufter af natur og landbrug (hvilken overraskelse 😉 ), med tilhørende CTA knapper undervejs.

Det smarte som vi kommer til nu er, at Sagro samtidig i forbindelse med deres udsendelser af nyhedsbreve har oprettet forskellige interessegrupper for deres modtagere – så de helt selv vælger hvilket interesseområde, de gerne vil tilhøre og modtage mails omkring. Modtageren vælger altså selv, om de vil modtage en mail omkring alle de arrangementer som Sagro afholder, eller blot de arrangementer som rammer ind i den eller de interessegruppe(r), som de har tilmeldt sig.

En lille sjov note til sidst er brugen af landbrug/fødevare logo’et og det sorte høreværn, som skaber en form for kreativ emoji.

Emnelinje: Dine ugentlige nyheder fra SAGRO
Sagro-email

6. Webapoteket – Et eksempel på et nyhedsbrev der sætter personlige udfordringer i fokus

Vi befinder os i en tid, hvor fokus på hygiejne og sundhed nok aldrig har været større for at passe bedst muligt på os selv og vores nærmeste – og det er heldigvis ikke alt, der handler om Corona. 

Det formår Webapoteket at sætte fokus på, og har med deres personlige indhold valgt at se ind i udfordringer mange af os kan nikke genkendende til. Udfordringer som kan være meget private og svære at tale om. Det får Webapoteket adresseret godt ved at italesætte, at du ikke er alene om dine udfordringer.

Hernæst kommer Webapoteket med konkrete løsninger i form af produkter og råd, der kan hjælpe. Der er desuden gjort god brug af CTA knapper undervejs i nyhedsbrevet, så det er nemt at foretage en handling.

 

Emnelinje: 📦 FRI FRAGT HELE WEEKENDEN
Webapoteket-2021

7. Davidsen – Et nyhedsbrev der får dig i gang med de udsatte projekter

Der har for mange, som har været hjemsendt – endelig været tid til det altid udskudte gør-det-selv projekt, som derfor også har givet travlhed i byggemarkederne, malerforretningerne mm.

Nyhedsbrevet her er et godt eksempel på en rigtig god og sammenhængende tråd igennem hele deres nyhedsbrev. Brugen af billeder og tilhørende tekst er afbalanceret og ved hjælp af white space letter det læsningen. Indholdet inspirerer og åbner muligheder for dine tanker og ideér undervejs.

 

Emnelinje: Vedligeholdelsesfrie hegn i smarte pakkeløsninger 👌
Davidsen-Hegn

8. Like Anna – Covid-19 udfordringer giver nye muligheder

Nytænkning af forretningsplan og hvordan du holder dig oven vande har været en central problematik hos mange erhvervsdrivende i denne tid. Også for tøj/modebranchen har nedlukningerne gjort, at flere har omstillet sig til at have mere fokus online, men hvordan overfører du det personlige præg og din personlige service til din online tilstedeværelse?

I dette eksempel på et nyhedsbrev markedsfører de deres nye tiltag – Live på Facebook. Og har modtageren ikke mulighed for at være med live, kan en optaget version også ses når det passer. Og at butikken er lukket er ikke en hindring for at kunne shoppe og servicen er fastholdt. De tilbyder nemlig personlig shopping via video, grænsen for gratis forsendelse er nedsat og kunderne har endda også mulighed for, at bestilte varer stadig kan afhentes foran butikken. Derudover har mailen et personligt præg.

Emnelinje: Vi gentager succesen ❤️
Like-Anna-final-100

9. Lisen – Relevant nyhedsbrev på baggrund af kunders købsdata

Som Lisen rigtig skriver i deres emnelinje, så er der kæmpe besparelser på netop DINE yndlingsmærker. Fordi de går ind og bruger din købshistorik til at lave relevante nyhedsbreve for dig. Herunder ses eksempelvis en cardigan og et par støvler som ligner noget du tidligere enten har købt eller kigget på hos dem. Længere nede finder du også en kendt personlighed i form af model og influencer Cecilie Haugaard, som viser tøjet frem og på den måde skaber et social proof. Og i bunden ses der herudover også en massiv brug af CTA knapper indenfor forskellige størrelser – Så du nemt kan begynde shoppingen med det samme.


Emnelinje: 💸 Kæmpe besparelser på dine yndlingsmærker 💸

 

 
Lisen-100-scaled

10. Løbeshop – Du kan stadig holde dig i gang med løbeshoppens nyhedsbrev

Selvom alle træningscentrene er lukket, så kan du stadig holde dig i gang derhjemme, og det vil Løbeshop gerne hjælpe dig med. De har i deres nyhedsbrev startet med en enkel emnelinje, som bare ikke kan misforstås og som mange kan relatere til, nu når diverse fitnesscentre og fritidsaktiviteter er lukket ned. Herunder kommer en stribe af produkter, som passer perfekt til en omgang hjemmetræning, som derfor må siges at være super relevant indhold for rigtig mange. Og vigtigt – med tilhørende CTA knapper og videoer som kan give dig inspiration og ikke mindst motivation for at komme i gang. En anden smart fidus, er deres flotte og kreative brug af løbebåndet som efterfølgende er opsat i tråd med en slags rute med USP’er – det kan bare noget.

Emnelinje: 💪 HJEMMETRÆNING 💪
Loebeshop-full

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg, cases, og nyheder!

 

Denne artikel opdateres løbende, når vi har fået opdateringer fra Microsoft. Opdatering 5/8/2025:Noget tyder på,...

Om Løberen Løberen er dansk butikskæde og webshop, der sælger løbeudstyr af bedste kvalitet. Udover...

Fra sommeren 2025 begynder vi at rulle den nye editor ud på alle konti. Editoren...

7 simple tips til at lave endnu bedre designs i Onsite Campaigns Du har garanteret...

Personalisering og relevans er nogle af de vigtigste elementer, når du vil engagere modtagerne i...

Oplever du flere falske tilmeldinger til dit nyhedsbrev end normalt? Så er du langt fra...

icon_arrow_orange
icon_arrow_orange_left
Scroll to Top
Vil du høre mere om dine muligheder med Heyloyalty?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Du er velkommen til at ringe, skrive en e-mail eller booke et møde med en af vores specialister.