Access-Control-Allow-Origin: www.heyloyalty.com

Sådan laver du en god e-mailskabelon

19. aug, 2021 | Blog

Læsetid 8 minutter

Med e-mailskabeloner sparer du tid, minimerer risikoen for fejl i dine nyhedsbreve og sikrer overensstemmelse i dit visuelle udtryk 

En e-mailskabelon eller en e-mail template er en væsentlig del af din e-mail marketing. Med den helt rigtige e-mailskabelon kan du med få kræfter få langt mere udbytte fra din marketingindsats. Vi gennemgår nedenfor, hvorfor det er væsentligt at have styr på en god skabelon, og hvordan du kan opbygge den.

 

Lad os få det basale på plads omkring e-mailskabeloner først

Helt konkret er en e-mailskabelon en ramme for dit indhold. En e-mailskabelon består af mange elementer, og er typisk vigtig for din branding og genkendelighed. Men får du nok ud af den, du har? Eller har du slet ikke en?
En god e-mailskabelon kan nemlig meget mere end bare at give dine nyhedsbreve et pænt visuelt ydre – den hjælper dig bl.a. også med at spare tid på at lave dine nyhedsbreve.

 

En e-mailskabelon – dit virtuelle brevpapir

En e-mailskabelon er et absolut must-have, når du arbejder med e-mail marketing.

Det er det ganske enkelt, da den er dit virtuelle stykke brevpapir. Helt konkret er det grundstenen for dine nyhedsbreve. Du bestemmer bl.a., hvordan top og bund i dine e-mails skal se ud, hvilke elementer, der skal være, og hvordan de konkrete elementer kommer til udtryk.

Med en e-mailskabelon bestemmer du også, hvilken baggrundsfarve, skrifttype, skriftstørrelse mm., der er standard i dine e-mails. Typografierne og dine farvekoder definerer du nemlig i din kode, og derfor skal du ikke tilrette hver gang – og det sparer dig for meget tid!

 

Men hvorfor er det så vigtigt, at det visuelle udtryk stemmer overens i nyhedsbreve?

Hvis dine nyhedsbrevsmodtagere fra gang til gang oplever forskellige visuelle udtryk, giver det først og fremmest et rodet indtryk af din forretning. Og det kan have negativ effekt på din troværdighed.

Ved at bruge en e-mailskabelon minimerer du risikoen for det, da dine modtagere har en ensartet oplevelse, når de møder dig på dine forskellige platforme – det styrker generelt din marketing automation og omnichannel marketing.

 

E-mail marketing

Fordelene ved en god e-mailskabelon

Der er mange fordele ved at lave en eller flere e-mailskabeloner. Du kan selvfølgelig også opnå nogle af disse fordele uden en e-mailskabelon, hvis du virkelig gennemarbejder dine nyhedsbreve hver gang. Det er dog meget tidskrævende og du risikerer at lave flere fejl. Fordelene er bl.a.:

  • Du sikrer en pæn, ensartet visning på alle devices (mobil, desktop og tablet) på tværs af mailklienter
  • Du sparer tid i opsætningen af nyhedsbrevet hver gang, du sætter et nyt op. Typografierne er altid foruddefineret præcis til det, du skal bruge
  • Du får mere trafik fra nyhedsbreve, hvis du laver enklere navigering vha. menupunkter
  • Du undgår spamfiltrene. En godt kodet e-mailskabelon minimerer risikoen for at ende i spam
  • Du kan bruge e-mailskabelonen til at skabe genkendelighed og positionere dit brand
  • Du kan skabe en højere grad af troværdighed. Indsæt fx Truspilotelementer i footeren af skabelonen
  • Du kan skabe synergier mellem dine kanaler. Indsæt SoMe-ikoner, og skub modtagerne over på Facebook eller Instagram direkte fra nyhedsbrevet
  • Indsæt en fysisk adresse på din virksomhed i footeren, da det minimerer risikoen for, at dine mails havner i spam
  • færre spamklager. Placér afmeldingslinket tydeligt i skabelonen, så dine modtagere altid klikker på det link frem for at markere nyhedsbrevene som spam (det er i øvrigt lovpligtigt, at du har afmeldingslink med i alle dine mails)

Du kan med fordel lave forskellige skabeloner til forskellige målgrupper og segmenter. Det kan eksempelvis være, at kontaktinformationerne i footeren af din e-mail skal være forskellige til forskellige typer modtagere, eller at modtagere, der også er kunder, skal have mulighed for at logge ind på dit website via e-mailens header. Ved at bruge forskellige skabeloner til forskellige segmenter, undgår du dermed, at modtagerne får forkerte eller irrelevante informationer – hvis du skal opsætte alle disse elementer hver gang, er der nemlig risiko for, at du glemmer vigtige ting.

 

Sådan opbygger du en e-mailskabelon

Der er selvfølgelig mange måder at opsætte at skabelon på, og ofte afhænger skabelonen også af type virksomhed og branche. Der er dog nogle grundlæggende elementer, du generelt bør overveje.

Nedenfor kan du se et klassisk eksempel på en e-mailskabelon, og læse hvordan nogle af vores dygtige kunder har lavet header og footer til deres respektive skabeloner. 

 

Struktur af skabelon

Davidsen Tømmerhandel (header) 

Davidsen Tømmerhandel Template

Davidsen Tømmerhandel har her en header, der er forholdsvis enkel i sin opbygning. Der er bl.a. et logo, som giver kunderne genkendelighed fra webshoppen.

Derudover er der i højre side en lille menu, hvor modtagerne kan vælge mellem “have” og “bolig” – og komme direkte fra nyhedsbrevet ind på webshoppen – dette er en smart og enkel måde at øge trafikken på dit website. 

Endelig er skabelonen også lavet med et fokus på kundeservice ved at tilføje ”Kundeservice” og et telefonnummer, så modtageren hurtigt kan kontakte dem.

Modtager du mange henvendelser i din kundeservice? Så kan du overveje at gøre det samme i din e-mailskabelon. 

Golfexperten (header)

Golfexperten header

En anden kunde, der har en god e-mailskebelon, er Golfexperten. Igen er det en forholdsvis enkel header, men den er super solid og giver al den nødvendige information.

Der er selvfølgelig et logo (for genkendelighed), men derudover er der tilføjet fire menupunkter. De leder hver især tilbage til webshoppen, eller giver yderligere information.

”Webshop” og ”Tilbud” sender modtagerne ind på webshoppen, mens ”Katalog” linker til et tilbudskatalog, og butikker linker til webshoppens butiksoversigt. Alle fire punkter har dog det til fælles, at de leder modtagerne ind på shoppen og øger sandsynligheden for, at de foretager køb. 

SPORT 24 (header)

Sport24 template

Og så er der Sport 24, der har en super enkel og effektiv template til deres nyhedsbrevsudsendelser. Headeren er ikke fyldt med forskellige informationer. Der er et logo og nogle menupunkter. Ikke særligt avanceret, men effektivt.

I denne header er der dog tilføjet et punkt, der får medlemmerne til at føle sig særligt udvalgte.

”Din VIP-konto” er et brugerlogin ind til klubmedlemmerne, så de kan komme direkte ind på deres individuelle profiler fra nyhedsbrevet. Denne særlige service giver bl.a. medlemmer en følelse af at være unikke.

Tips til skabelonens footer

Du kan starte din e-mail med en genial header, men hvis du ikke har en tilsvarende afslutning, så får du ikke det maksimale udbytte fra dit arbejde. Derfor er det vigtigt, at skabelonens footer også rummer de rigtige elementer.

En god footer indeholder oftest følgende elementer:

  • Sociale medier-ikoner
  • Kontaktinfo + info om kundeservice
  • Adresse på din virksomhed
  • Samtykke (permission reminder)
  • USP’er
  • Mulighed for afmelding (lovkrav)
  • Mulighed for at opdatere sine oplysninger

Davidsen Tømmerhandel (footer) 

En af de ting Davidsen gør særdeles godt i deres footer, er at fremvise deres USP’er. Det er en god idé, fordi dine kunder kun bliver mindet om dine styrker, hvis du kommunikerer dem. Derfor er et USP-banner en fantastisk tilføjelse til din footer.

Udover et banner har Davidsen også tilføjet deres trustpilot. Det er en god idé at gøre, fordi Trustpilot ikke er dine egne ord, og dermed giver det troværdighed. I nedenstående eksempel har Davidsen blot angivet deres stjerner, og så kan modtageren selv trykke sig ind på Trustpilot-siden. 

Team Benns Ski Footer

 

Team Benns Ski (footer) 

Team Benns Ski er et godt eksempel på en e-mailskabelon, hvor footeren er gjort super enkel uden et hav af forskellige informationer.

Men de har et par vigtige elementer, som giver en klar fordel. Som du kan se, har de inkluderet sociale medie-ikoner. Det gør det lettere for modtagerne af nyhedsbrevet at komme over på de sociale medier. Det styrker din omnichannel marketing, og det er helt essentielt i dit marketing automation set-up. 

Team Benns Ski Footer

Både Davidsen og Team Benns Ski har tilføjet kontaktinformationer til deres footer. Det er god kundeservice, der giver modtagerne værdi. Selvom de begge indeholder kontaktinformationer, så er det to forskellige tilgange. Benns Ski er igen meget simpel med telefonnummer og e-mail. Men deres kunder har ikke brug for mere, da det er et firma, der sælger skirejser – de sender ikke noget fysisk til kunderne.

Davidsens kunder har derimod et andet behov – og derfor har de tilføjet flere informationer til deres kontaktinfo. Igen er indholdet i skabelonen afstemt efter, hvad modtagerne har brug for. Derfor skal du kende dine målgruppe og deres behov, når du laver en skabelon.

6 ting du børe overveje, når du laver din e-mailskabelon

 

  • Genkendelighed på tværs af platforme: Det visuelle udtryk med logo og farver – sørg for at dine kunder altid kan genkende dig og dit brand.
  • Links til din webshop gennem menupunkter i headeren – brug gerne dine kunders foretrukne kategorier til relevante menupunkter.
  • Sociale medie-ikoner – sørg for at ramme dine kunder på alle relevante platforme, og sørg for de altid bliver mindet om, hvor du er til stede.
  • Kontaktinformation – det er god kundeservice, og i det lange løb skaber god service gode kunder.
  • USP’er – du ER god, hvorfor ikke skilte med det?
  • Afmeldingslink

Nu er du klar til at pakke dit indhold pænt ind. Savner du inspiration til, hvordan du laver godt indhold i dine mail, så smut en tur forbi vores indlæg “10 nyhedsbreve, der sparker røv 2021” og blive inspireret. 

 

 

Vil du have hjælp til udarbejdelsen af din e-mailskabelon? 

Som kunde i Heyloyalty har du mulighed for sparring og hjælp fra vores dygtige e-mail specialister. Vi kan bl.a. give dig sparring eller udarbejde skabeloner til dit e-mail marketing set-up.

Prøv Heyloyalty gratis i 30 dage

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg omkring både cases, og guides, samt tips og tricks lige her!

Segmentering blog

BLOG

Sådan laver du bedre segmentering, der øger engagement og salg
Læs blogindlæg

Klub Vollmer case

CASE

Sådan løfter Højmark Rejser serviceniveauet og øger salget med databaserede afrejseflows
Læs casen

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring

NYHED

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring som led i arbejdet med datasikkerhed
Læs nyhedsindlæg