Leadgenerering inden for marketing

21. aug, 2024 | Blog

I en verden hvor digital markedsføring er nøglen til at opbygge og vedligeholde relationer med kunder, er leadgenerering en uundgåelig og vigtig disciplin. Leadgenerering handler om at tiltrække potentielle kunder og konvertere dem til kvalificerede leads, som din virksomhed kan bearbejde og lede videre gennem salgstragten.

Uanset om du driver en B2B-virksomhed, der sælger komplekse løsninger til andre virksomheder, eller om du driver en B2C-virksomhed, der henvender sig direkte til forbrugere, er evnen til at tiltrække, konvertere og pleje potentielle kunder afgørende for din virksomheds vækst og succes.

Dette blogindlæg vil guide dig gennem de vigtigste aspekter af leadgenerering inden for marketing, herunder hvad leadgenerering indebærer, hvorfor er leadgenerering vigtigt, samt hvordan du kan implementere effektive strategier for at generere flere leads online.

Hvad er et lead?

Før vi dykker ned i konkrete strategier og taktikker, er det først og fremmest vigtigt at definere, hvad der menes med et ’’lead’’. Et lead er en person eller virksomhed, der har udtrykt interesse i dit produkt eller din service, ofte ved at give deres kontaktoplysninger gennem en formular, tilmelding til et nyhedsbrev, download af indhold eller en anden lignende form for engagement.

Et lead er ikke nødvendigvis klar til at købe dit produkt eller service med det samme, men de har taget det første lille skridt i retning af at blive en kunde i din forretning. Det er derfor vigtigt at forstå, hvem dine leads er, hvad der motiverer dem, samt hvordan du bedst kan guide dem videre i købsprocessen.

Leads er essentielle for enhver virksomhed, da de repræsenterer potentielle kunder, der kan konverteres til salg. De kommer i forskellige former, lige fra en besøgende på din hjemmeside der har udfyldt en kontaktformular, til en person, der har deltaget i en af dine webinarer.

Hvad er leadgenerering?

Leadgenerering er processen, hvor man identificerer, tiltrækker og omdanner kundeemner til potentielle kunder. Dette sker gennem en række marketingstrategier, der er designet til at fange opmærksomhed og indsamle kontaktoplysninger fra personer eller virksomheder, der kunne være interesserede i dit produkt eller din service.

Kort fortalt, kan man inddele processen i 3 faser:

Tiltræk leads

Denne fase handler om at tiltrække og fange interesse fra potentielle kunder med hovedformålet at omdanne dem til betalende kunder. At tiltrække besøgende starter med at skabe og udgive værdifuldt indhold, som appellerer til din målgruppe.

Dette kan du gøre gennem en række kanaler, herunder din hjemmeside, sociale medier, e-mail marketing, SEO m.m. At tiltrække besøgende starter med at skabe og distribuere værdifuldt indhold, som appellerer til din målgruppe. Dette indhold kan tage mange former, herunder blogindlæg, e-bøger, whitepapers, infografikker, videoer og podcasts.

Konvertér leads

Når du har haft besøgende på eksempelvis din hjemmeside, vil du her have muligheden for at konvertere disse besøgende til konkrete leads. Helt konkret opfordrer du din besøgende til at udføre en konkret handlig – dette kunne være at udfylde en formular, downloade en e-bog eller tilmelde sig et nyhedsbrev.
På samme måde som smagsprøver i supermarkeder, er det en fordel at give en ’’appetizer’’, som dine besøgende kan få i bytte for deres kontaktoplysninger. Her kan du tilbyde en rabatkode, gratis guide eller lignende relevant outcome for dit lead.

Nurture leads

Lead nurturing er processen, hvor man plejer og udvikler forholdet til sine leads med det formål at guide dem gennem købsrejsen og konvertere dem til betalende kunder. Det er her, man opbygger tillid og leverer værdi. Lead nuturing, eller ’’pleje af leads’’, på godt dansk, kan ske gennem personaliseret kommunikation og relevante tilbud. Når et lead har givet sine oplysninger i konverteringsfasen, vil det fx være oplagt at ”nurture” dem gennem et e-mail flow.

Hvorfor er leadgenerering vigtigt?

Helt konkret er leadgenerering afgørende for at bidrage til din virksomheds omsætning og vækst. Leadgenerering kan være med til at sikre en konstant strøm af potentielle kunder, som kan konverteres til betalende kunder.

Med effektiv leadgenerering får du samtidig en masse data blandt dine besøgende, som kan bruges i din markedsføring. Derudover får du en værdifuld indsigt i, hvem dine potentielle kunder er, hvad deres behov er, og hvordan de interagerer med din virksomhed. Denne indsigt kan bruges til at tilpasse dine produkter, tjenester og marketingbudskaber, så de bedre matcher kundernes forventninger og krav.

3 gode grunde til at arbejde med leadgenerering

  • Øget salg: Ved at have en konstant strøm af nye leads, kan du sikre dig en stabil vækst i salget.
  • Målrettet marketing: Leadgenerering gør det muligt at målrette din marketingindsats mod dem, der viser interesse for dine produkter eller tjenester, hvilket kan øge effektiviteten af dine kampagner. Det kan du fx gøre gennem retargeting annoncer, målrettet mod eksisterende leads
  • Dataindsamling: Gennem leadgenerering kan du indsamle værdifulde data om dine potentielle kunder. Disse data kan bruges til at tilpasse og optimere dine marketingstrategier.

Leadgenerering inden for B2B

Inden for B2B-marketing er leadgenerering ofte mere kompleks og tidskrævende end i B2C, da købsbeslutninger i B2B typisk involverer flere interessenter, større investeringer og mere specialiserede produkter, hvilket resulterer i en længere overvejelsesperiode og købsrejse.

Der er forskellige metoder at generere leads på, alt efter hvad din B2B-virksomhed tilbyder af produkter eller services. Dog er det ofte en kombination af content marketing, SEO, e-mail marketing, SMS marketing og sociale medier, der effektivt kan tiltrække og engagere din målgruppe.
Andre metoder som gratis demo/prøveperiode, webinarer samt casestudies kan også være effektive metoder til at generere leads.

I B2B-leadgenerering er det vigtigste at forstå, at beslutningsprocessen typisk involverer flere personer i en virksomhed, som hver især har forskellige behov og prioriteter. Derfor er det afgørende at kunne kommunikere værdien af dit produkt eller din service til forskellige interessenter, såsom ledere, specialister og indkøbsansvarlige.

Leadgenerering inden for B2C

I modsætning til B2B, hvor købsprocessen ofte er lang og kompleks, er købsprocessen i B2C ofte kortere og mere følelsesdrevet. Leadgenerering inden for B2C adskiller sig markant fra B2B, da det typisk involverer en større volumen.

I B2C-marketing er der ofte behov for at nå ud til et bredere publikum. Derfor er massekommunikation gennem kanaler såsom sociale medier, e-mail marketing og online annoncering ofte brugt som effektive metoder til at generere leads. Det er dog vigtigt, at du bruger din data til at segmentere sin målgruppe, når man benytter sig af disse kanaler. Ved at segmentere sine kampagner, så de taler direkte til forskellige undergrupper af din målgruppe, kan du øge relevansen og effektiviteten af din markedsføring.

For at optimere dine leadgenereringstiltag, er det derfor afgørende at forså kundernes købsadfærd. Du kan læse meget mere om forståelse af købsadfærd i B2B og B2C i vores blogindlæg.

 

Sådan genererer du effektivt leads på din hjemmeside

At generere leads på din hjemmeside handler om at skabe en gnidningsfri oplevelse for besøgende, der motiverer dem til at dele kontaktoplysninger. For at lykkes med dette, kræves der er en effektiv strategi. Først og fremmest kræver det, at du har en forståelse for din målgruppe. Ved at kende din målgruppe er det vigtigt at levere værdifuldt indhold, din målgruppe vil interagere med.

Optimér din hjemmeside til konverteringer

For at din hjemmeside effektivt kan generere leads, er det vigtigt, at den er optimeret til konverteringer. For at være specifik kan dette bl.a. indebære strategisk placering og design af stærke CTA’er (call to action).

Brugervenligt design

Sørg for at din hjemmeside er let at navigere i. Hvis din hjemmeside er enkel og intuitiv, vil det være med til at øge chancerne for netop det de leder efter. Igen, udarbejd nogle klare CTA’er og sørg for at dine budskaber er tydelige.

Mobiloptimering

En stor del af webtrafikken i dag kommer fra mobile enheder. Sørg for at din hjemmeside ser godt ud, fungerer korrekt og er optimeret til alle enheder, herunder smartphones og tablets.

Personaliser dit indhold

Personalisering er nøglen til at skabe en engagerende oplevelse, der taler direkte til din besøgende. Hvis du formår at tilpasse dit indhold til din besøgendes adfærd og præferencer, øger du sandsynligheden for, at de vil tage næste skridt mod at blive et lead.

Dynamisk indhold

Brug (fx Raptor eller Relewise) til at tilpasse indholdet på din hjemmeside baseret på brugerens tidligere besøg, lokation, eller adfærd. Hvis en bruger f.eks. tidligere har vist interesse for bestemte produkter eller emner, kan du præsentere dem for relaterede tilbud eller artikler, næste gang de besøger din hjemmeside.

Segmentering

For at kunne personalisere dit indhold, er det vigtigt at du udnytter din data. Ved at segmentere dine besøgende baseret på demografi, adfærd eller købshistorik, kan du målrette dine budskaber mere præcist. Dette gør det muligt at skabe en mere personlig oplevelse, der resonerer bedre med hver enkelt gruppe.

At generere dynamisk indhold til en segmenteret målgruppe, kan lyde teknisk og besværligt. At varetage sådan en opgave selv, kan være tids- og ressourcekrævende. I Heyloyalty kan du fx nemt og enkelt opsætte relevante segmenter baseret på stamdata, købsadfærd eller online aktivitet gennem vores segmentbuilder.

Eksempler på populære leadgenererings-kanaler

At vælge de rette kanaler til leadgenerering, er afgørende for at tiltrække og fastholde potentielle kunder. Alt efter om du er en B2B eller B2C virksomhed, er det vigtigt at henvende dig på de medier, der er mest relevante for din målgruppe.

Nedenfor har vi eksempler på 3 kanaler, der effektivt kan generere leads:

  • Sociale medier: Sociale medier kan være et effektivt værktøj til at nå ud til en bred målgruppe. Her er det dog vigtigt, at du benytter dig af de ’’rigtige’’ medier, da det kan variere, hvor din ønskede målgruppe primært befinder sig. LinkedIn vil være et oplagt medie at benytte sig af, hvis du er en B2B virksomhed, hvorimod Instagram vil være hensigtsmæssigt at bruge, hvis du er en B2C virksomhed. Det er dog vigtigt at nævne, at begge kanaler kan fungere både i B2B og B2C – så test evt. de forskellige kanaler af, og se hvor din målgruppe reagerer bedst.
  • Webinarer: At afholde webinarer og andre online events er en mere faglig og dybdegående måde at indhente leads på. Her er det en god ide at oprette en dedikeret landingsside for webinar-tilmeldinger, hvor man kan indhente vigtige data på sin målgruppe. Ved at tilbyde sin målgruppe værdifuldt og relevant indhold, kan man tiltrække kvalitetsleads, der allerede er interesserede i dit emne.
  • Hjemmeside: Din hjemmeside er en af de mest effektive kanaler til leadgenerering. Det er her, dine besøgende kan få deres første indtryk af din virksomhed, og potentielt tage den næste beslutning i deres købsrejse. Gennem effektive automations, der trigger på handlinger fra leadets aktivitet på din hjemmeside, kan du generere og konvertere kvalificerede leads uden at justere for meget. Du kan dermed bruge din tid på andre marketingaktiviteter. En god kilde til at indhente leads kan være en landingsside.
  • Landingsside: En landingsside er en dedikeret side, hvis formål er at fange besøgendes interesse og opfordre dem til en konkret handling. Det kunne være at tilmelde sig et nyhedsbrev, downloade en e-bog eller at skrive sig op til en demo. De bedste og mest effektive landingssider har en klar og overbevisende CTA (call to action), der fortæller brugerne præcis, hvad de skal gøre, og hvilken værdi de får i bytte.For at optimere udbyttet af dine CTA’er, er det vigtigt at placere dem strategisk på din hjemmeside, især på de sider med høj trafik, som fx forsiden, produktsider og blogindlæg. CTA’er skal være synlige, tiltalende, og lette at finde. Brug farver der skiller sig ud, og gør det klart, hvilken værdi brugeren får ved at klikke. 

Helt generelt er din hjemmeside nok den største og mest effektive kilde til at generere leads. Det er derfor vigtigt at tilbyde dine besøgende værdifuldt indhold ved brug af lead magnets. Er du en B2C-virksomhed kan det være eksklusive rabatter eller gratis prøveperioder. Er du derimod en B2B-virksomhed, kunne det være en formular, hvor man tilmelder sig et webinar eller bliver tilbudt en gratis e-bog.

Pop-ups og slide-ins til leadgenerering

I forlængelse af at bruge sin hjemmeside som den helt store leadgenereringsmotor, er der mange forskellige måder og redskaber at benytte sig af. Den mest optimale måde at udnytte sin hjemmesides potentiale på, er ved at benytte sig af et marketing automation system, som fx. Heyloyalty.

For at eksemplificere det, kan man sammenligne det med at købe en bil:

Man kan se på det som, at hjemmesiden er selve bilen, mens de mange forskellige automations og flows, er bilens ekstraudstyr. Det handler om at tilvælge det ’ekstraudstyr’ der gør køreglæden bedre. Kører man eksempelvis meget motorvejskørsel, vil det være oplagt at udstyre sin bil med fartpilot, i modsætning til hvis man kører bykørsel.

Det fungerer lidt på samme måde med din hjemmeside, hvor du hos en automation platform, kan tilvælge de egenskaber der gør din hjemmeside mere brugervenlig og personlig for din besøgende. Nogle af de automations som kan bruges effektivt, er pop-ups og slide-ins.

Pop-ups og slide-ins er effektive værktøjer, der kan øge antallet af leads din hjemmeside genererer. De kan designes til at fange dine besøgendes opmærksomhed på det rigtige tidspunkt.

Når du opsætter pop-ups på din hjemmeside, sørger du for, at modtageren eksponeres for relevant kommunikation. Det kan være at besøgende på får en pop-up med tilbud på løbesko, fordi vedkommende er på en side, der relaterer sig til løb.

En af de populære pop-up triggere mange nok har stødt på, er exit intent. Disse pop-ups aktiveres, når en besøgende er ved at forlade din hjemmeside. Ved at tilbyde noget af værdi lige før de forlader siden, kan du muligvis konvertere dem til et lead i sidste øjeblik.

Der er mange forskellige triggers at gøre brug af i forhold til, hvornår din besøgende skal eksponeres for en pop-up. En pop-up kan være forstyrrende, så det er derfor vigtigt at være omhyggelig med, hvordan de bruges. På samme måde som de er effektive for din hjemmeside, lige så skadelige kan de også være, hvis de ikke bliver brugt korrekt.

En mindre forstyrrende måde at fange sin besøgendes opmærksomhed på, er slide-ins. En slide-in er i princippet det samme som en pop-up, der fx vises i toppen eller bunden af skærmen. Bliver pop-up’en ikke brugt forsigtigt, kan den fremstå meget som ’’in your face’’-reklame, hvor en slide-in er mindre påtrængende. Som det ligger i navnet, så glider en slide-in ind fra siden, og er mere diskret. Med slide-ins kan du selv være herre over, hvornår de trigges. Hvad end om det er tidsbestemt eller om brugeren skal scrolle x antal %, så kan du selv styre, hvornår din besøgende skal eksponeres for din slide-in.

Lad os hjælpe med din leadgenerering

Afslutningsvis er leadgenerering en central del af enhver succesfuld marketingstrategi, uanset om din virksomhed opererer inden for B2B eller B2C. Ved at forstå og implementere effektive leadgenereringsstrategier kan du ikke kun tiltrække nye potentielle kunder, men også skabe dybere relationer, der driver konverteringer og øger din virksomheds vækst. Husk, at nøglen til effektiv leadgenerering ligger i at kende din målgruppe, levere værdi gennem personaliseret indhold og anvende de rette værktøjer og teknologier til at optimere din indsats. Med en fokuseret tilgang kan du sikre, at din virksomhed konstant genererer kvalificerede leads, der kan bidrage til langsigtet succes.

Vil du styrke din leadgenerering med Heyloyalty?

Vores platform er designet til at hjælpe virksomheder som din med at effektivisere og optimere leadgenereringen. Med Heyloyalty kan du nemt segmentere dine målgrupper, opsætte automatiserede flows og skabe personaliseret indhold, der tiltrækker og konverterer leads.

Skal vi tage en snak om din leadgenerering?

Udfyld formularen og book et møde i dag, så viser vi dig, hvordan Heyloyalty kan blive et effektivt værktøj til at generere og pleje leads. Sammen gennemgår vi, hvordan vores platform kan booste din leadgenerering og bidrage til din virksomheds vækst. Det er helt gratis og uforpligtende. 

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg, cases, og nyheder!