Løberens Black Week e-mailstrategi: Øget salg uden at gå på kompromis med brandet

31. okt, 2025 | Case

Om Løberen

Løberen er dansk butikskæde og webshop, der sælger løbeudstyr af bedste kvalitet. Udover deres webshop, har Løberen fysiske forretninger i 7 danske byer.

De har særligt fokus på personlig og kompetent vejledning, hvor kunder bl.a. kan få foretaget en gratis løbetest.

I denne case har vi snakket med virksomhedens marketingansvarlige, Andreas Nielsen, om deres arbejde med e-mail marketing i løbet af Black Week i 2024 samt deres generelle arbejde i vores platform.

Om Løberen

Løberen er dansk butikskæde og webshop, der sælger løbeudstyr af bedste kvalitet. Udover deres webshop, har Løberen fysiske forretninger i 7 danske byer.

De har særligt fokus på personlig og kompetent vejledning, hvor kunder bl.a. kan få foretaget en gratis løbetest.

I denne case har vi snakket med virksomhedens marketingansvarlige, Andreas Nielsen, om deres arbejde med e-mail marketing i løbet af Black Week i 2024 samt deres generelle arbejde i vores platform.

Når man som Løberen både driver en webshop og fysiske butikker rundt omkring i flere danske byer, kræver det en stærk og effektiv markedsføringsmotor at holde kontakten med kunderne. Derfor spiller e-mail marketing en central rolle i deres arbejde med at fortælle historier, skabe salg og holde sig top of mind hos erfarne og nye løbere. Med Heyloyalty har de fået en platform, der gør det nemt at reagere hurtigt, når de vil have budskaber ud, samt at skabe sammenhæng mellem deres online og offline univers.

I denne case dykker vi ned i Løberens tilgang til e-mail marketing omkring Black Friday ved at se på deres arbejde i 2024. Derudover dykker vi ned i deres oplevelse med arbejdet i Heyloyalty samt e-mail marketings rolle for virksomheden generelt.

E-mails, der skaber værdi og ikke kun rabatter i løbet af Black Week

Hos Løberen har man et klart princip: De vil hellere inspirere og vejlede kunderne end at konkurrere på pris. Så når Black Friday nærmer sig, kan der opstå en række dilemmaer. For på den ene side kan de se på deres tal, hvordan salget stiger i løbet af Black Week. Men på den anden side vil de heller ikke udvande deres brand med alt for høje rabatter og tilbud.

Løberen er som udgangspunkt ikke et brand, der lever af at sælge billige produkter. Tværtimod lægger de vægt på kvalitet, rådgivning og det personlige møde i butikken.

“Vi lever ikke af at sælge billige produkter, så Black Friday ligger egentlig langt fra vores brand. Vi vil langt hellere tale løb op som sport og fællesskab, men vi vælger at følge markedet, og vi sælger selvfølgelig også rigtig, rigtig mange varer i perioden.”

Andreas Nielsen

Marketingansvarlig, Løberen

Som et led i Løberens arbejde omkring Black Friday 2024 gik de strategisk til værks ift. deres e-mail marketing. 

De brugte bl.a. Black Week som en anledning til at styrke relationen til deres kunder og fastholde deres brandidentitet – også i en periode, hvor mange andre virksomheder fokuserer ensidigt på pris.

I stedet for udelukkende at kommunikere rabatter og tilbud, var det samtidig vigtigt for Løberen at kunne fortælle historier om produkterne, inspirere kunderne til at løbe i vintermånederne og guide dem til det rigtige udstyr. Og den mest effektive måde at gøre det på er, når de står ansigt-til-ansigt med kunderne. Derfor var det også et klart mål med deres Black Friday e-mails at få flere kunder ned i de fysiske butikker.

Hos Løberen ved man nemlig, at værdien af den personlige service kan være større end en hurtig onlinehandel. De tjener mere pr. kunde, og samtidig styrker det relationen til kunden, når dialogen flyttes fra skærmen til butikken.

“Vi vil helst have folk ned i butikken. Her kan vi give den rigtige hjælp, og på den måde ender kunderne også præcis med de produkter, der passer til den enkeltes behov. Udover at kommunikere om tilbud brugte vi derfor også nogle af vores Black Friday e-mails på at fortælle om vores professionelle tilgang til vejledningen i butikkerne.”

Andreas Nielsen

Marketingansvarlig, Løberen

Strategisk planlægning af e-mails før, under og efter Black Week

E-mailaktiviteterne under Black Week var nøje planlagt. Allerede i begyndelsen af november gik Løberen i gang med at varme kunderne op. Den første e-mail i deres Black Friday serie introducerede årets Black Friday-univers og gav en forsmag på de tilbud, der ventede. Senere på måneden tog tempoet til.

De havde på forhånd udvalgt en række produkter og kørte annoncer for at få flere nyhedsbrevstilmeldinger. I forlængelse af det, kunne man som nyhedsbrevsmodtager få adgang til Black Friday-tilbud før alle andre. Dette pre-sale viste sig at være en succes: Det skabte mange nye tilmeldinger og genererede samtidig salg allerede inden Black Friday overhovedet var begyndt.

Samtidig arbejdede de ud fra en omnichannel-tilgang ved at skabe en genkendelig identitet på tværs af e-mails, sociale medier og webshop, så deres kommunikation stod tydeligt og professionelt midt i en travl Black Week.

Da Black Week nærmede sig, begyndte de gradvist at skrue op for antallet af e-mails med et klart mål om at skabe forventning, drive trafik og fastholde interessen. Nogle e-mails fokuserede på at guide kunderne til deres nærmeste butik, mens andre fremhævede tilbud og opfordrede til at bestille en personlig løbetest – en af virksomhedens kerneydelser.

Undervejs vekslede kommunikationen mellem inspiration og handling: Fra e-mails med budskaber som “Find din nærmeste butik” og “Bestil løbetest” til konkrete call-to-actions med links til produkter i forskellige priskategorier. I slutningen af ugen kulminerede det hele i en klassisk “sidste chance”-mail, der rundede Black Week af med en tydelig opfordring til at slå til, inden kampagnen lukkede.

Det sammenhængende flow af e-mails betød, at Løberen kunne holde en jævn og engagerende kommunikation i gang gennem hele perioden – uden at spamme, men med en tydelig rytme, hvor hvert budskab havde et formål.

Resultatet af deres e-mailstrategi var tydeligt: Selvom antallet af nyhedsbreve var skruet op, holdt åbningsraterne et stabilt højt niveau, selv i en periode hvor folks indbakker var fyldte med tilbud fra andre virksomheder.

Løberen Black Friday aktiviteter visualisering (1)
Løberen Black Friday aktiviteter visualisering (mobilvisning)

Løberens generelle arbejde med e-mails i Heyloyalty

Nem opbygning, stærk branding og hurtig eksekvering

Hos Løberen arbejder marketingteamet med deres e-mail i Heyloyalty flere gange om ugen. De bruger systemet til alt fra nyhedsbreve og produktnyheder til kampagner og e-mail automations. For dem er det afgørende, at de hurtigt kan sætte e-mails op uden at gå på kompromis med design og udtryk.

Med deres faste e-mailskabeloner kan Løberen skabe ensartede udsendelser i deres visuelle identitet – uanset om det handler om nye produkter, sæsonskift eller lokale aktiviteter i butikkerne.

“Mit indtryk af Heyloyalty-platformen er, at den er god og overskuelig. Det er nemt at sætte sine mails op gennem de skabeloner og designs, som Heyloyalty har hjulpet os med at lave. Det gør det relativt nemt for os at lave ensartede mails i vores brand-tone med forskellige budskaber”

Andreas Nielsen

Marketingansvarlig, Løberen

For Løberen handler e-mail marketing ikke kun om salg, men i lige så høj grad om at formidle viden og skabe tillid. De fortæller historier om produkterne, giver gode råd til sæsonens løbetøj og forklarer, hvordan man vælger det rigtige udstyr. Det styrker relationen til kunderne og viser, at de er eksperter, der vil hjælpe – ikke bare sælge. Erfaringen viser, at når de øger deres kommunikation, stiger både engagement og salg markant.

“Jo mere vi kommunikerer, jo flere ser det – og jo flere køber. Det hænger direkte sammen, men det er selvfølgelig med måde.”

Andreas Nielsen

Marketingansvarlig, Løberen

Samtidig er de glade for, hvor let Heyloyalty gør det at koble webshoppen sammen med e-mail marketing. Med produktfeedfunktionen kan de automatisk trække produkter direkte ind i nyhedsbrevene og sende kunderne lige ind på det relevante produkt i webshoppen. Det gør arbejdet både hurtigere og mere effektivt – og sparer tid i en travl hverdag.

Tæt samarbejde og klare planer for fremtiden

Udover arbejdet i selve platformen, spiller samarbejdet med Heyloyalty en vigtig rolle for Løberen. De har en fast tilknyttet konsulent, som hjælper dem med sparring og udvikling af kampagner. I den kommende tid vil de især fokusere på at dykke mere ned i segmentering og personaliseret kommunikation – fx ud fra køn, bopæl og interesser.

De er allerede begyndt at indsamle data på det gennem et velkomstflow, hvor nye modtagere bliver spurgt ind til præferencer som favoritbutik og produktinteresser, og de ser frem til at bruge de indsigter mere målrettet i fremtidige kampagner.

“Vi skiftede til Heyloyalty, fordi vi gerne ville have en dansk samarbejdspartner, der lever op til alle krav og regler omkring online marketing. Derudover valgte vi Heyloyalty på baggrund af anbefalinger fra tætte samarbejdspartnere, og fordi vi på sigt gerne vil være stærkere i loyalitetsarbejdet. Her så vi Heyloyalty som en god partner, der havde hele pakken”

Andreas Nielsen

Marketingansvarlig, Løberen

Et stærkt fundament for fremtidig vækst

For Løberen handler arbejdet med Heyloyalty i sidste ende om fleksibilitet, effektivitet og kvalitet. Platformen gør det muligt at producere professionelle e-mails hurtigt, reagere på ændringer i kampagner og holde et stærkt brandudtryk – uden at bruge unødvendig tid på teknik eller opsætning.

“En blanding af alt det ovennævnte har gjort vores arbejde med e-mail marketing nemt, lækkert og smidigt, samtidig med at vi har set rigtig positive resultater. Det har også gjort det nemt for os at lave mails præcis i vores brand-identitet”

Andreas Nielsen

Marketingansvarlig, Løberen

Casen viser dermed, hvordan en virksomhed kan bruge e-mail marketing som et strategisk værktøj – ikke bare til at sælge, men til at skabe sammenhæng i kommunikationen og fastholde sit brand, selv i perioder som Black Week, hvor priskrigen raser. Med Heyloyalty har Løberen fundet en løsning, der gør det nemt at kommunikere hurtigt, effektivt og med kvalitet, uanset om målet er at skabe online salg eller få kunderne ned i butikken.

Vil du høre mere om dine muligheder med Heyloyalty?

Du kan altid booke en gratis, uforpligtende online introduktion til Heyloyalty, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål.

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg, cases, og nyheder!