E-mail marketing er en af de mest effektive kanaler til at nå ud til dine modtagere og levere relevant indhold. Dog er du ikke den eneste, der sender e-mails til vedkommende, så kan være en risiko for, at du ender med at drukne i personens indbakke, hvis du ikke spiller dine kort rigtigt.
Heldigvis findes der en række værktøjer, du kan bruge, til at differentiere dig i indbakken, og motivere modtageren til at læse med. En af de meste effektive måder til at opnå dette er gennem personalisering af dine e-mails.
I dette blogindlæg vil vi udforske fordelene ved personalisering af dine e-mails og give dig tips til, hvordan du selv kan komme i gang.
Hvorfor personalisering er vigtigt:
- Gør indholdet mere relevant:
Når du leverer indhold, der er tilpasset dine modtageres interesser og behov, gør det indholdet mere relevant for den enkelte. Det øger sandsynligheden for at modtagerne interagerer med indholdet og reagerer på dine CTA’er
- Øger åbnings- og klikrater:
Når modtageren føler, at e-mailens indhold taler direkte til dem personligt, er de mere tilbøjelige til at åbne og læse dine e-mails. Det øger dine åbnings- og klikrater, der kan samtidig kan øge trafikken til din hjemmeside eller skabe gentagende køb på din webshop.
- Opbygger tillid og loyalitet:
Når du sender personlige e-mails til dine modtagere, viser du, at du forstår deres behov og interesser, hvilket kan skabe en følelse af tillid. Dine modtagere vil føle sig hørt og dermed værdsat, og hvis du gør en indsats, kan det føre til højere loyalitet og gentagende interaktioner med dit brand.
Med alt dette in mente, kan vi nu kaste et blik på, hvordan du helt konkret kan opnå alle disse fordele ved at personalisere dine e-mails.
Brug et personligt sprog
Det er essentielt, at du finder frem til en unik stemme for dit brand (også kaldet ’tone of voice’), der er autentisk ud fra dit personlige perspektiv som afsender.
Uanset om du arbejder inden for B2C eller B2B, er du et menneske, der taler til et andet menneske – og vi stoler som regel mere på kommunikation baseret på en menneskelig relation. Hvis modtageren ikke stoler på dig som afsender, eller ikke kan se værdien i at læse dine e-mails, vil det afspejle sig negativt i din performance.
Hvis du derimod bruger et personligt sprog i dine e-mails, har du mulighed for at opbygge et stærkt og langvarigt forhold til dine modtagere, hvilket har en lang række fordele:
- Skaber genkendelse og brandbevidsthed:
Ved at bruge et personligt sprog i dine e-mails, kan du adskille dig fra andre brands. Dette kan bidrage til at skabe genkendelse og styrke dit brand. Når dine modtagere genkender og identificerer sig med din stil og tone, er de mere tilbøjelige til at huske dit brand og blive deres ’go-to’ service.
- Engagerer modtageren:
Ved at bruge et personligt sprog – der er unikt for dit brand – kan du skabe en følelse afnærhed og personlig forbindelse til modtageren. Det øger chancen for, at de læser og engagerer sig i indholdet, uanset om dit mål er flere konverteringer, større synlighed online eller øget salg.
- Skaber tillid og troværdighed:
Et personligt sprog sender en besked til dine modtagere om, at du værdsætter deres tid og opmærksomhed. Så når du skriver ud fra et personligt perspektiv, skaber du tillid og troværdighed hos dine modtagere. Det kan opbygge et positivt omdømme, der øger chancerne for at de er mere åbne for dine anbefalinger og forslag.
- Giver en følelse af eksklusivitet:
Når du finder dit brands stemme og bruger den aktivt i din kommunikation, gør det, at dine modtagere føler sig, som en del af en eksklusiv gruppe eller fællesskab, der har adgang til særlige informationer og muligheder. Denne følelse af eksklusivitet kan motivere læserne til at engagere sig yderligere med dit brand og endda rekruttere nye medlemmer.
Segmentering
Inspiration fra Jysk Vin:
Jysk Vin er blandt nogle af vores dygtigste kunder, når det kommer til at få mest muligt ud af deres indsats – og her spiller segmentering en kæmpe rolle.
Der er nemlig stor forskel på de vine, de sælger – ift. region, pris, drue osv. Derfor er deres kunder (og modtagere) meget forskellige. For at sikre relevante og personlige budskaber til den individuelle modtager, har de derfor opsat segmenter baseret på de forskellige kriterier, der er relevante for deres vine.
Du kan læse hele casen og få inspiration her
En anden meget effektiv måde at personalisere dit indhold er at identificere forskellige segmenter inden for din målgruppe baseret på kriterier som demografi, interesser eller købsadfærd. På den måde kan du levere mere relevant indhold til dine segmenter og derved øge effektiviteten af dit indhold.
Hvilke segmenter, der er relevante for netop din forretning, afhænger af dine produkter og dine kunder. Vi kan dog nævne nogle forskellige kriterier, du kan overveje at segmentere din målgruppe ud fra:
- Demografi:
Demografi er en af de mest anvendte metoder til segmentering. Den omfatter kriterier som alder, køn, geografisk placering og beskæftigelse. Disse informationer kan give dig en god basisforståelse for dine medlemmers behov og interesser.
- Adfærd:
Adfærdsbaseret segmentering analyserer dine modtageres adfærdsmønstre og interaktioner med dit brand. Dette kan du blandt andet undersøge gennem dataindsamlinger af købshistorik, loyalitet, interaktion med dine kampagner og reaktioner på dine CTA’er.
- Købsadfærd:
Her fokuseres på faktorer som modtagerens købsfrekvens, købsvolumen, værdi af køb, produktpræferencer, brandinteresser etc. Ved at få en større forståelse for dine modtageres købsadfærd kan du tilbyde mere målrettede tilbud og rabatter ud fra deres ønsker og interesser.
- Kundecyklus:
Denne type af segmentering baseres på, hvor dine medlemmer befinder sig i deres individuelle ’livscyklus’ som kunde hos dig. Mulige segmenter inden for denne kategori kan være nye kunder, regelmæssige kunder, tidligere kunder eller loyalitetsmedlemmer (fx kundeklubber). Ved at forstå de forskellige stadier, som et medlem går igennem i sin interaktion med dit brand, kan du tilbyde mere relevant indhold og tilbud, der matcher deres behov.
Når du begynder at segmentere dine modtagere, er det dog vigtigt at nævne, at disse kriterier ikke udelukker hinanden. Du kan altså bruge en kombination af disse for at opnå mere præcise segmenter og få en større forståelse for dine modtageres behov, der øger effektiviteten af din marketingindsats.
Dynamisk indhold
En af de funktioner, der virkelig kan tage dine e-mails til nye højder, er muligheden for at leverer dynamisk indhold.
Dynamisk indhold kan omfatte en lang række automatiseringer, der bl.a. kan indsætte modtagerens navn via flettefelter, vise eller skjule indhold ud fra fastsatte kriterier eller anbefale produkter baseret på tidligere køb.
Flettefelter
En simpel form for dynamisk indhold er flettefelter (også kaldet merge tags).
Med flettefelter kan du indsætte informationer om dine modtagere eller din butik i dit nyhedsbrev, som automatisk tilpasses til det enkelte medlems oplysninger. Disse indsamles løbende gennem indholdsfelter, der udfyldes af medlemmerne selv, ved fx tilmelding til nyhedsbrev, køb på webshop eller download af e-bøger.
For at du kan sende e-mails, der interesserer lige præcis den pågældende modtager, kræver det, at du indsamler, analyserer og effektivt bruger disse data, så du kan målrette dine kampagner med lige præcis det, der er interessant for dem. Brugbare flettefelter kunne fx være deres fornavn, virksomhed eller e-mail.
Eksempel:
Hej %fornavn%. Har I travlt i %virksomhed% à Hej Martin. Har I travlt i Heyloyalty?
For at undgå, at teksten bliver mangelfuld, hvis modtagerens felt er tomt, kan du opsætte fallbacks på dine flettefelter. Det kan fx være, at du har en fallback på ”fornavn”, der er ”læser”.
Dermed bliver ovenstående eksempel til: Hej læser. Har I travlt i Heyloyalty?
Regler på række
En anden form for dynamisk indhold er det, vi i Heyloyalty kalder ’regler på række’.
Funktionen gør, at du kan skjule eller vise bestemt indhold for forskellige modtagere. Altså: Hvis modtageren opfylder X kriterie, skal vedkommende se Y indhold – og ellers er indholdet skjult i e-mailen.
Her får du lige nogle eksempler på, hvad du bl.a. kan bruge funktionen til:
- Send unikke rabatkoder:
Hvis du fx har et VIP-segment, kan du indsætte en ekstra række med en rabatkode specielt til dem. Samtidig kan du bruge funktionen til at give forskellige rabatter til forskellige modtagere.
- Indsæt relevante produkter:
Det kunne fx være, at mænd ser en række med herresko, imens kvinder ser en række med damesko. Hvis din platform tillader det, er det dog bedst at bruge modtagerens købsdata eller adfærd i din webshop, til at bestemme, hvilket indhold de ser. Disse data er nemlig meget mere pålidelige, end antagelser om sammenhængen mellem modtagerens stamdata (som køn) og deres interesser.
- Vis indhold baseret på modtagerens interesser:
Hvis du har interessefelter tilgængelig på din liste, kan du basere indholdet på modtagerens interesser. Hvis du fx sælger bøger, kan du indsætte en række med krimier ved personer, der har vist interesse for det, imens andre måske ser en række med biografier. Det kan enten være et felt, modtageren selv har udfyldt eller baseret på data fra din webshop. Med en Heycommerce og Advanced licens i Heyloyalty, får du adgang til at arbejde med disse data.
Produktanbefalinger
Det er måske allerede givet i navnet, men det er mere simpelt forklaret en anbefaling af indhold eller produkter, der er baseret på modtagerens adfærd på din webshop og hjemmeside.
Der findes et utal af statistikker, der alle fortæller det samme: Produktanbefalinger giver en bedre åbnings- og klikrate. Desuden omsætter kampagner med produktanbefalinger for mere end almindelige kampagner.
Med integrationer til systemer som fx Raptor* kan du skræddersy indhold til dine medlemmer, der anbefaler det helt rigtige produkt til vedkommende. Funktionen er 100 % er brugerdefineret, hvilket betyder, at du kan lave én e-mail, der tilpasses til en lang række modtagere, der alle får forskellige anbefalinger.
Der er flere årsager til, at produktanbefalinger er effektivt i e-mail marketing:
- Webshops oplever i gennemsnit 20% stigning i salg, når de baserer deres indhold på data.
- 50% af virksomheder opnår større interaktion med deres e-mails, når de tilføjer produktanbefalinger.
- 39% af webshops sender produktanbefalinger i deres e-mail marketing.
- Personlige e-mails har en 29% højere åbningsrate og 41% bedre CTR end almindelige kampagner.
Produktanbefalinger er altså med til at styrke dit indhold og hjælper dig med at sælge flere produkter.
*Raptor er et software, der personaliserer og laver anbefalinger på forskellige platforme med adfærdsstyrede “triggers” til bl.a. dynamisk indhold og retargeting. Du kan læse mere om Raptor integrationen her
Opsummering
Personalisering af dine e-mails kan have en afgørende effekt på din markedsføring og er en oplagt mulighed for at adskille dig selv fra andre brands, opbygge personlige forhold og øge interaktionen fra dine modtagere.
Ved at levere relevant indhold til dine modtagere viser du, at du forstår deres behov og værdsætter deres tid og opmærksomhed. Det skaber tillid og loyalitet – og ikke mindst højere åbnings- og klikrater. Ved at overveje nogle af de praktiske tips, vi har nævnt ovenfor, vil du hurtigt kunne mærke fordelene ved personalisering af dine e-mails og dermed styrkelsen af dit brand.
Vil du lave personaliseret indhold til dine modtagere?
Med en Heycommerce-licens i Heyloyalty, kan du tracke og udnytte modtagerens adfærdi i din webshop til at lave personlig og relevant kommunikation.