Spam er en konstant kilde til mareridt og koldsved hos os, der arbejder med e-mail marketing og marketing automation. Frygten for at ens arbejde lander i spammappen – eller modtage en spamklage – gør selv den mest erfarne en smule klam i håndfladerne.

Men overraskende nok er der mange, der ikke har helt styr på, hvad der faktisk karakteriserer spam, og hvad forskellen på spam og en spamklage reelt set er.

Er du en af dem? Så skal du læse videre i indlægget, for her finder du svarene på:

Hvad er spam?

Hvorfor lander mine nyhedsbreve i spam-mappen?

Forskellen på spam og en spamklage

Hvad er spam?

Ordet spam bruges til tider i flæng – og ofte om e-mail marketing. Når jeg fortæller folk, at jeg arbejder med nyhedsbreve og automations, returnerer de gerne med ”Nåh, altså de der spam-beskeder?”.

Desværre er der mange, der ikke forstår, at spam intet har med nyhedsbrev og lignende at gøre.

For spam defineres på følgende måde: Bulkmails uden permission.

Det vil altså sige, at e-mails er kun spam, hvis de sendes i store mængder (som du gør med nyhedsbrevskampagner) til folk uden permission.

Og netop spørgsmålet om permission er nøglen til at forstå, hvornår noget er spam. Du skal kunne fremvise et gyldigt samtykke på alle, der modtager dine kampagner og automations. Hvis ikke du kan det, risikerer du, at du bliver stemplet som spammer.

Du kan sagtens sende e-mails uden permission, hvor der ikke er tale om spam. Det er fx tilfældet, når du som sælger sender en mail til en potentiel kunde. Det essentielle er, at sådan en e-mail ikke sendes i bulk – og dermed kategoriseres det ikke som spam.

 

Læs også: Hvad er soft- og hardbounce?

Den tekniske definition af spam

”En elektronisk besked er spam, hvis (a) modtagerens identitet og kontekst er irrelevant, fordi beskeden er lige relevant for mange andre potentielle modtagere, og (b) modtageren har ikke afgivet aktivt, bevidst og tydeligt samtykke, som kan trækkes tilbage, til at modtage beskeden.”

Kilde: Spamhaus. 

Således lyder den tekniske definition af spam. Her bliver det tydeligt, at det er netop spørgsmålet om permission og mængden, som karakteriserer en spam-mail.

Med definitionen på plads, har du forhåbentligt ro i maven omkring din egen e-mail marketing og marketing automation. For du sender selvfølgelig ikke til folk uden permission.

Forståelsen af spam er vigtig. For mange bekymrer sig unødigt omkring det. Hvis du har styr på din permission, er du længe fri af nogen former for spamanklager.

Men det betyder ikke, at når du kun sender til modtagere, hvor du har en klar permission, ryger dine nyhedsbreve ikke i spammapperne.

Hvorfor? Det kan du læse mere om i næste afsnit.

Hvorfor lander mine nyhedsbreve i spammappen?

Det er godt og relevant spørgsmål. For selvom spam defineres som ‘bulkmails uden permission’, kan dine nyhedsbreve alligevel godt ryge i dine modtageres spammapper. Trods det, at du har modtagerens samtykke.

Den ubehagelige sandhed er, at du har meget lidt kontrol over, hvad der sker med dine e-mails, når de rammer modtagernes indbakke. Det er de enkelte udbydere (fx Google og Outlook), der definerer, hvornår noget ryger i indbakken, uønsket mail eller promoveringer – og hvad de forskellige mapper nu hedder.

En ting er dog sikkert: Dit udsendelsesry (reputation) har enorm stor betydning for, hvilken mappe dine mails lander i. Derfor skal du sørge for at højne dit ry.

Her får du en række konkrete punkter, som alle er med til at forbedre dit ry hos mailudbyderne. Det er ikke i nærheden af at være en altomfattende liste, men de er nogle af de mest essentielle tips til, hvordan du løfter dit ry.

DNS records:

Ved første øjekast lyder det ikke specielt spændende, men dine DNS records er vigtige for dit udsendelsesry. Hver eneste mailklient tjekker dine udsendelser for disse records, og du står stærkere og i et mere positivt lys, hvis dit afsenderdomæne er verificeret med DNS records.

Mange e-mail marketing- og marketing automationssystemer anbefaler større kunder at bruge DNS records til at øge den gode levering. Hos Heyloyalty er det et krav, at du opsætter både DKIM og SPF (som er DNS records). På den måde sikrer vi, at du får de bedste leveringsmuligheder.

Uanset hvilket system du bruger, bør du sætte DNS records op på dit afsenderdomæne – ellers risikerer du at lande i de forkerte mapper, og dit ry bliver skadet.

 

Interaktion med dine e-mails:

Du taber nok ikke kæben, når jeg skriver ”Du skal sende relevant indhold til dine modtagere!”. Det er en side 1-regel indenfor e-mail marketing og marketing automation, da det skaber større værdi hos modtageren – og dermed også hos dig.

Men det har faktisk også stor betydning for, hvordan mailudbyderen behandler dine mails. Hvis dine modtagere ikke interagerer med dine nyhedsbreve osv., så bliver de sendt i de forkerte mapper. Interaktionen (åbninger, klik, videresendes din mail og lignende) viser mailklienten, hvor relevant dine beskeder er for modtageren.

Derfor skal du altid arbejde på at gøre dine udsendelser så relevante som overhovedet muligt. Og du kan med fordele rydde ud i dine modtagere og segmentere dine udsendelser – så de inaktive modtagere fjernes eller genaktiveres. Det er samme fremgangsmåde, som hvis du forsøger at forbedre din bouncerate.

Heldigvis er det jo ren win-win-win, for både du, dine modtagere og mailudbyderen hylder relevant indhold.

 

Brug ikke de typiske spam-ord:

Selvom det er fristende at bruge ord som ”Gratis”, ”Penge”, ”Vind” eller ”Luksus” i sine emnelinjer og preheaders, så er mailudbydere ikke synderligt begejstrede overfor sådanne ord.

Det betyder ikke, at hvis du bruger disse ord, så ryger din mail direkte i uønsket mail-mappen. For det hele handler om balance – og der er mange parametre i det.

Men du skal overveje, hvilke ord du bruger, for de har en betydning for modtagelsen af din e-mail.

 

Balance mellem tekst, links og billeder:

”Alt med måde” er en god talemåde, når det kommer til at sende nyhedsbreve og automations. For hvis der er uligevægt mellem mængden af tekst, links og billeder, bliver dine mails hurtigt sendt væk fra indbakkens primære mappe.

Derfor skal du sørge for, at dine mails har en god balance mellem de tre ting. Jeg er klar over, at det er super fluffy og ukonkret. Men jeg har ikke en konkret formel til dig. Du må gå med din fornuft og tænke: ”Hvis jeg har tre linjers tekst i min mail, skal der nok ikke otte billeder med og 27 links.”.

Et konkret tip er dog, at hver gang du bruger et link på et billede, så brug samme link som hyperlink i din tekst. Det giver positive resultater hos mailudbyderen.

 

Brug ”varme” IP’er og domæner:

Dette punkt er særligt relevant for dig, der har skiftet e-mail marketing og marketing automationsystem. For der er nemlig en opvarmningsperiode af dine nye IP’er og dine domæner, før du er 100% klar til at sende til ALLE modtagere på én gang.

Hvis du fx har 100.000 modtagere, og du skifter til Heyloyalty, vil vi anbefale, at du inddeler modtagerne i små puljer og sender dine første kampagner i flere omgange. Grænsen går allerede fra omkring 5.000 modtagere. Så langt de fleste virksomhedder skal altså være opmærksomme på det, når de skifter system.

Opvarmningen er nødvendig, fordi du begynder at sende fra nogle helt nye IP’er, når du skifter system, og de nye IP’er skal ”vænnes” til dine domæner.

Og konsekvensen? Hvis ikke du får varmet IP’er og domæner op ordentligt, risikerer du at lande i spammapperne hos dine modtagere.

Forskellen på spam og en spamklage

Mit sidste punkt på agendaen er at forklare, hvad forskellen er på spam og spamklager.

Selvom spamklage indeholder ordet spam, så er det ikke det samme.

For spam kan, som du læste tidligere i indlægget, defineres meget præcist ud fra nogle faste parametre. Det er ikke tilfældet med spamklager.

Din udsendelse får en spamklage i det øjeblik, at en modtager angiver din mail som spam. Så det er en individuel beslutning og vurdering – modsat definitionen af spam.

Derfor kan din mail sagtens have 10 spamklager – uden faktisk at leve op til definitionen på spam.

Betyder det, at du skal være fuldstændig ligeglad med spamklager?

Nej, selvfølgelig ikke.

For i det øjeblik en person klikker ”Spam” i dit nyhedsbrev, så skyldes det, at de ikke kan se relevansen af dit nyhedsbrev, ikke vil modtage det længere eller bare er træt af dine mange mails.

Dit udsendelsessystem bør gerne registrere, hver gang en person angiver din mail som spam – og de burde gerne blive sorteret automatisk fra dine fremtidige udsendelser. I Heyloyalty sorteres de fra dine udsendelser, bruger du et andet system til dine udsendelser, skal du selvfølgelig dobbelttjekke med dit system.

Hvad du gør med dine spamklagere, er 100% op til dig.

Du kan slette dem fra dit system. De har trods alt vist, at de ikke kan lide dine mails. Du kan også kontakte dem – det kunne jo være en fejl. Uanset hvad du vælger, skal du vælge at gøre noget. De skal ikke blot stå i dit system.

 

Jeg håber, at du er blevet klogere på, hvad spam og spamklager er. Og så håber jeg, at du har fået lidt mere ro i maven ved at vide, at du hvis du kun sender bulkmails til personer, der har afgivet permission – er du ikke i risiko for at blive stemplet som spammer – det er da en meget god nyhed.

Skrevet af

Skrevet af

Nicolaj Jacobsen, marketing assistent og contentnørd. Nicolaj brænder for godt content, formidling, marketing og e-mail marketing. Han er uddannet retoriker fra Aarhus Universitet og har været en del af Heyloyalty siden 2017.

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Når du bruger sitet, accepterer du brugen af cookies. Se mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk