Arbejder du med e-commerce, marketing automation og e-mail marketing? Så har vi e-commerce ordbogen til dig.
For du er sikkert stødt på ord som ’Webhook’ eller ’Indlejringskode’ og har siddet som et stort spørgsmålstegn, og hvis du har – Er du ikke den eneste. Vi er alle løbet på ord, der ikke har klinget lige velkendt i første omgang. Men når det sker, så finder vi ordets betydning i en ordbog (eller måske rettere på Google).
Du kan i vores e-mail marketing/marketing automation ordbog finde betydningen for langt de fleste ord, der bliver brugt i vores branche (og selvfølgelig i Heyloyalty).
Mangler der et ord i ordbogen? Smid en hilsen til os (hey@heyloyalty.com). Så får vi hurtigst muligt tilføjet det til den stadigt voksende ord-flok.
E-commerce ordbogen indeholder:
Funktioner
Produktfeed
Et produktfeed er en funktion, der indsætter dine produkter direkte i dine kampagner/nyhedsbreve, uden at du manuelt uploader produktbillede; skrive/sætter tekst, pris(er). Derudover slipper du også for at lave en evt. CTA (call to action-knap).
Tabt kurv (abandoned basket)
Tabt kurv er en automatiseret kampagne, der minder dine kunder om at købe de varer, de glemte at betale for inden de forlod din webshops indkøbskurv.
Mobiloptimering/responsiv
Dine kampagner bliver justeret, så de bliver vist overskueligt på forskellige enheder (devices). Smartphones og tablets. I dag bør alle marketing automation have denne mulighed så naturligt som din vaskemaskine går i stykker dagen efter garantien udløber.
Breakpoint
For at dit design og indhold ser bedst ud på de forskellige mobile enheder og desktop, arbejder man med breakpoints. Dvs. tilpasset visning af dit indhold på forskellige skærmstørrelser. Det kan være iPhone 7, som har en bredde på 360 px, hvor du med fordel fjerner/tilpasser indhold, og i modsætning til desktop med stor opløsning hvor du præsenterer “alt”.
Udvidet test
En udvidet test viser dig, hvordan din kampagne ser ud i de mest anvendte mailklienter og smartphones, inden du sender den ud til dine medlemmer
Rekommanderet indhold og produktanbefalinger
I Heyloyalty betyder det, at produkterne i din webshop indsættes i kampagnen på baggrund af medlemmer med samme profil som modtageren af din kampagne.
Mest solgte
Mest sælgende knytter sig til dine kampagner, når du indsætter produkter fra din webshop. Afhængig af dine indstillinger, så er mest sælgende enten de produkt, alle dine medlemmer køber, eller det produkt det specifikke medlem køber.
Webhook
Et webhook fortæller et andet system, hvis der sker en ændring på din liste. Hvis du kører med to systemer, hvor du har brug for en identisk liste, som skal synkroniseres sekundet ændringen finder sted, har du brug for et Webhook.
Webhook output
Et webhook output er selve koden, webhooket sender fra det ene system til det andet.
Preheader
En preheader er den tekst, du ser lige under emnelinjen, når du ser e-mailen i oversigten i din e-mailklient eller smartphone/tablet.
RSS-feeds
RSS-feed betyder “rigtig simpel syndikering” – eller lidt mere mundret: let opdateringsstrøm. RSS-feeds bruges til at gøre det lettere at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede websites (fx blogs, nyhedssider og -tjenester).
DKIM og SPF
Når du opretter en afsenderprofil gør DKIM og SPF, at der er lavere risiko for, at dine e-mails opfattes som spam. DKIM står for ”DomainKeys Identified Mail” og SPF står for ”Sender Polict Framework”.
Import/eksport
CSV og UTF-8
CSV er et bestemt filformat, du kan gemme i Excel. CSV bliver brugt, når du importerer medlemmer i Heyloyalty.
UTF-8 er et tegnsæt, som du gemmer din CSV-fil i.
Dubletter
En dublet er en kopi af en anden modtager på din liste.
Eksport af medlemmer
Når du kopierer medlemmer ud af din liste.
Import af medlemmer
Når du indsætter medlemmer ind på din liste.
KPI/Statistik
Åbningsprocent
Åbningsprocenten er et udtryk for, hvor mange medlemmer der har åbnet din kampagne og set indholdet i den.
Mest viste
Mest viste knytter sig til dine kampagner, når du indsætter produkter fra din webshop. Afhængig af dine indstillinger så er mest viste enten de produkt alle dine medlemmer kigger på eller det produkt det specifikke medlem kigger på.
CTR
Click-through-rate er procentdelen af de modtagere, der har åbnet kampagnen og klikket på et link. Sender du fx til 1000 medlemmer, hvor 400 ser det, og 200 klikker, vil din CTR være på 50 %. Altså er CTR procentdelen af modtagere, som har klikket efter at have åbnet; ikke procentdelen af samtlige modtagere, du har sendt til, som har klikket på kampagnen.
Medlemslister
Tilmeldingsformular
Den formular, som medlemmet bliver mødt af, når vedkommende ønsker at tilmelde sig din liste. Her skal medlemmet udfylde de oplysninger, du har valgt i felter og flettefelter.
Permission reminder
Permission reminder er en påmindelse til dine medlemmer, at de har givet dig tilladelse til at kommunikere med dem. Den placeres typisk nederst i nyhedsbrevet og kan også kaldes en påmindelse om tilladelse.
Standardfelter
Felter, vi i forvejen har lavet til din tilmeldingsformular, fordi de – afhængig af din virksomhed – har en høj grad af relevans. Det er normalt fornavn, efternavn, e-mailadresse m.m.
Personlige felter/custom felter
Disse felter til dine tilmeldingsformular opretter du selv. Det kan være interessefelter, køn, bonus etc.
Flettefelter
Du bruger den information, du har indhentet på dine medlemmer til at flette ind i dine kampagner.
Link-sporing
Du sporer dine kampagner via links for at måle effekten. Med Google Analytics kan du lave omfattende link-sporing, og fx finde ud af, hvor mange besøg kampagnen genererer, og hvor mange der køber noget.
Redirect url
Du sender medlemmet videre fra et sted til fx din hjemmeside eller en internetadresse, du selv har oprettet til formålet.
Opt-in
Opt-in er betegnelsen for processen, hvor din modtager tilmelder sig din liste.
Dobbelt Opt-in
Første trin er, hvor din modtager tilmelder sig din modtagerliste. Det andet trin er, hvor din modtager bekræfter, at han/hun vil være på din liste.
Hard bounce
Din kampagne når ikke frem til din modtager pga. en permanent fejl fx en lukket e-mailadresse. Disse er altid umulige at levere til, hvorfor du ligeså godt kan slette medlemmet fra din liste.
Soft bounce
Din kampagne når ikke frem pga. en midlertidig fejl, såsom en fyldt mailboks eller en mailserver, der er gået ned. Mailen vil blive sendt igen, så snart der er “hul igennem”.
Afmeldingsformular
Formularen medlemmer bliver mødt af, hvis de ønsker at afmelde sig dine kampagner. Her skal de give deres endelige accept til afmelding.
Kampagnedesigner
Tabel
Bliver brugt i Heyloyalty som en ramme, når du indsætter indhold i din kampagne.
Blokke
Ovennævnte tabel består af et antal vinduer, hvilket i Heyloyalty kaldes for blokke.
Labels
Labels er et søgeord/tag, du tilføjer til kampagnen, når du opretter den. Du kan sidenhen søge på dine labels, når du skal finde en specifik kampagne.
Målgruppe
Din målgruppe er dem, du forsøger at ramme med din kampagne. Det kan altid betale sig nøje at overveje, hvem de er. Der er typisk forskel på, om du fx kommunikerer med kvinder/mænd, unge/ældre eller forældre/ikke forældre.
Templates
Produktfeed-template.
En produktfeed-template er en skabelon til dit produktfeed med enten 1, 2, 3, 4 eller 5 produkter på række
Kampagne-template
Det er den ramme/det design, du bruger til din e-mail- eller sms+-kampagne
Automatisering og kampagner
Kampagner
En samlet betegnelse for både e-mails, sms+’er og almindelige sms’er, som du sender ud til dine medlemmer.
Nyhedsbrev
Et nyhedsbrev er en bestemt type kampagne, man med jævne mellemrum sender til sine medlemmer.
Trigger
En trigger er betegnelsen for det, som udløser en automatisk kampagne. En trigger kan eksempelvis være, at et medlem tilmelder sig din liste. Det udløser så en velkomstmail eller en sms ditto.
Autoresponder
Autoresponderen er selve det setup/mekanismen, som sender dine automatiske kampagner afsted på baggrund af triggers.
A/B splittest
Du opretter kampagnevariation A og B, hvorefter både kampagne A og B bliver sendt til et lille antal modtagere. På baggrund af dette, vælges den mest succesfulde kampagne, som efterfølgende sendes til resten.
Sms+
Det samme som almindelig sms, men du indsætter en ‘landingpage’ – et link i sms’en, som modtagerne skal klikke på, hvorefter de kommer til (lander på) det link, du selv har designet.
Segmentering
Segmentering betyder, at du vælger medlemmer ud fra din liste på baggrund af forskellige kriterier, fx geografi og alder.
Tekniske betegnelser
Raptor Smart Advisor
Raptor leverer produktanbefalinger på højeste niveau. De er integrationspartner med Heyloyalty og har været det i en årrække. Læs mere om, hvilke muligheder det giver, her.
Kundeloyalitet
Handler om at overbevise ens kunder til at handle kontinuerligt hos en selv.
Business Intelligence
En betegnelse for, når du bruger data fra din webshop eller hjemmeside i dine kampagner.
Indlejringskode
Koden består af HTML, som skal indsættes på din hjemmeside. Med en indlejringskode kan du indsætte fx en tilmeldingsformular direkte på din hjemmeside.
CSS
CSS står for Cascading Style Sheets. CSS kodning beskriver, hvordan man ønsker indholdet af et HTML/XHTML/XML-dokument, fx i en browser, skal præsenteres.
Spam
Spam er en betegnelse for kommunikation, som modtageren ikke selv har bedt om.
Content Marketing
Content marketing er en marketings-strategi, hvis formål er at skabe og distribuere relevant og værdifuldt indhold med det formål at tiltrække, erhverve og engagere din målgruppe.
API
Er en forkortelse for ”Application Programming Interface”. API’et gør det muligt for forskellige programmer at ‘tale’ sammen, og det betyder blandt andet, at du med API kan udveksle data på tværs af programmer. Se Heyloyaltys API-dokumentation her.
Heyloyalty’s API
Du finder vores API her.
CTA
CTA står for “Call To Action”. Så snart du opfordrer modtageren til en handling, er det en CTA. For det meste er det en knap, hvor man kan læse mere ved at klikke på knappen; eller købe et produkt.
CLV
Customer Lifetime Value. På dansk er det noget i retning af ”kundens værdi over levetid”. Princippet går ud på at kortlægge, hvilken værdi generer for dig i løbet af dage, måneder, år.
Churn rate
Når en kunde forlader dig, så ”churner” kunden. Begrebet bliver tit brugt inden for eksempelvis abonnementsvirksomheder eller kundeklubber