Derfor skal du anvende GIFs i nyhedsbreve
Har du prøvet at anvende animerede billeder i dine nyhedsbreve før?
Hvis ikke, så er der mange gode grunde til at begynde på det. I 2013 lancerede Dell et nyt produkt – Dell XPS 12 Convertible Ultrabook. Dell sendte deres kampagne til en database med kunder og leads. Det som var specielt ved netop denne kampagne var, at det var første gang Dell brugte animerede GIFs i et nyhedsbrev til at vise deres nyeste produkt. I denne kampagne oplevede Dell en 42% stigning i deres klikrate, og en 6% stigning i deres åbningsrate. (MarketingSherpa, 2014)
Hvad er en GIF?
Graphics Interchange Format (GIF), er et bitmap billedformat. Det er en digital billedfil, hvor flere frames er kodet ind i en enkelt fil. Formatet minder om en slags kort loopende video, og langt de fleste e-mail-klienter og webbrowsers understøtter det. GIF formatet kan vise op til 256 farver, hvilket gør det mindre godt til fotografier, men rigtigt godt til billeder med solide farver.
Der er mange forskellige måder du kan bruge GIF’er i dine nyhedsbreve. I denne artikel vil vi komme med eksempler på:
- Animerede produktvisninger
- Video preview
- Animerede nedtællinger
- Animerede knapper
- Animerede logoer
- SoMe posts
- Animerede top banners i nyhedsbreve
- Brug af animerede memes
Animerede produktvisninger
Dette er en af de mest udbredte måder at bruge animationer i e-mails; til at demonstrere produkter og til at vise deres funktionalitet. Hvis du sælger kjoler, vil du højest sandsynligt vise den fra forskellige vinkler, eller lave en animation, hvor modellen viser, hvordan stoffet ser ud, når hun har det på.
Hvis du derimod sælger elektroniske gadgets, vil du kunne vise forskellige måder at bruge det på, for at vise gadgetens funktionalitet og design.
Video previews
Vi ved at mange af vores kunder ville elske at kunne bruge videoer i deres nyhedsbreve. Desværre er der meget få e-mailklienter som understøtter visning af video. Derfor forslår vi, at du i steder anvender GIFs i dine nyhedsbreve. GIF’er er en god alternativ måde at fange læsernes opmærksomhed på.
Lav op til 10 sekunder af din video om til en GIF, tilføj en playknap og et link til din video. Voila, du har en 10 sekunders animation, som frister din kunde til at klikke videre og se din video.
Animerede nedtællinger
Endnu en måde at bruge GIF’er på, er at lave nedtællinger i dine e-mails. Nedtællinger kan være en god strategi for at skabe en følelse af man skal slå til nu (sense of urgency).
Nedtællinger kan bruges til udsalg, events, højtider, webinars og i mange andre sammenhænge alt efter din markedsføringsstrategi. JPG eller PNG billedebaserede nedtællinger tilbydes af mange forskellige udbydere på nettet, blandt andet: MotionMail, Sendtric, CountdownMail. Kopier blot HTML koden og sæt den ind i HTML-modulet i Heyloyalty.
Animerede knapper
Animerede knapper kan kraftigt forøge dine modtageres engagement og klikrate i dine nyhedsbreve. Skriv en stærk call-to-action tekst, og animer tekst, ændre farver, få din knap til at bevæge sig eller til at pulsere. Der er mange kreative måder, du kan fange dine læseres opmærksomhed på.
Animeret logo
Vil du forbedre og udfordre førstehåndsindtrykket af dit brand? Gør dit logo mere eksklusivt ved at animere det. Dit logo er det første din modtager ser, når de åbner din kampagne. Giv dit logo mere karakter og gør kunderejsen mere spændende.
SoMe Posts
Vi vil alle gerne have vores nyhedsbrevsmodtagere til at interagere med vores SoMe kanaler. Men blot at tilføje ikoner til dine sociale medier, i dine nyhedsbreve er desværre ikke altid nok. Så hvordan skaber du dette engagement? Prøv eksempelvis at tilføje up to date billeder fra dine SoMe profiler og husk så at linke til dine SoMe profiler. Også her vil du opnå endnu bedre resultater, hvis du anvender GIFs og hvis du endda laver en billedkarrusel, skaber du med garanti trafik til dine sociale medier!
Animerede top banners
Denne strategi er ret populær blandt e-mail marketing specialister, men den er altid værd at dele igen. Nogle af Heyloyaltys kunder som eksempelvis SPORT 24, Hjem-Is og Bauhaus elsker at bruge animerede banners i deres kampagner. Det vigtigste her er at vise dit banner tidligt i mailen.
Lige efter dit logo og din menulinje. I nogle tilfælde kan du nøjes med en animation om et aktuelt tilbud, andre gang kan du bruge det til uddrag fra din tilbudsavis.
Animerede memes
En måde du kan få din kampagne til at se mere personlig og autentisk ud på, er at bruge animerede memes. Hvis dit brand vil udstråle humor, kan den rette joke, på det rette tidspunkt gøre underværker for at skabe engagement og generere trafik til din side. Samtidigt kan du også få dine læsere til at relatere til dig på et mere personligt plan.
Brug GIF’er med måde
Animerede billeder kan være med til at gøre dine e-mails mere spændende, men brug dem forsigtigt. For mange GIF’er kan være distraherende, og vil måske give din modtager en negativ oplevelse. Brug GIF’er til at kommunikere information og følg best practice for produktion af dine GIF filer.
Men hvordan laver jeg GIFs?
Er du nysgerrig på, hvordan du laver animerede billeder? Der er masser af tutorials og værktøjer på internettet, hvor du kan blive guidet skridt for skridt gennem hele processen.
I forhold til dine e-mails og automatiseringer anbefaler vi:
- Dine filer må højest fylde 2MB, og hvis muligt anbefaler vi mellem 200-400 KB. Jo mindre filer, jo bedre. Nogle e-mailklienter filtrerer beskeder fra, hvis de indeholder holder tunge filer.
- Generelt er GIF-formatet bedst til at vise korte animationer og videoer i lav opløsning.
- For ar reducere filstørrelsen, kan du bruge disse strategier: minimer antallet af farver, reducer bredden på filen, og brug så få frames som muligt.
Start med at bruge GIF’er i dine kampagner i dag!
Vil du gerne bruger GIFs i nyhedsbreve? Spørg din designer, marketingmedarbejder eller kontakt os. Vi har et internt team af specialister med rig erfaring i, hvordan man laver lækre, effektive og interaktive kampagner, som en del af din e-mail marketingstrategi.