Access-Control-Allow-Origin: www.heyloyalty.com

15 gode råd til at undgå spammappen

16. feb, 2022 | Blog

Læsetid 7 minutter

Sådan undgår du, at dine e-mails lander i spam

Når du arbejder med e-mail marketing, er et de helt store udfordringer, at dine e-mails ender i spammappen hos modtagerne. Når det sker, risikerer du tabt potentiale, fordi modtagerne af gode grunde ikke interagerer med mailen.

Desværre skal der forfærdeligt lidt til, at mailklienterne sender dine mails væk fra indbakken og direkte i spammappen. Hvor man tidligere bare skulle undgå nogle bestemte “spamtrigger-ord”, er der i dag langt flere parametre, der har betydning for din leveringsevne.

I dette indlæg får du 15 konkrete råd til, hvad du skal være opmærksom på – og hvordan du bedst undgår at lande i spam.

Når du har læst dem, vil vi anbefale, at du samtidig tager et kig på Gmails 2024 retningslinjer for at undgå spammappen.

Vi oplever tit, at en lille fejl kan ødelægge din afsenders ry i forhold til spamfiltre. Og det kan være ødelæggende for dit marketingarbejde. Dit ry hos dine modtageres mailklienter bestemmer, hvorvidt dine e-mails skal lande i indbakken eller i spam.

Når dit ry som afsender først er skadet hos mailklienterne kan det kræve en stor indsats at rette op igen.

Dit omdømme som afsender er afgørende

Når du arbejder med dit omdømme, er der to ting, som du skal være opmærksom på.

  1. Hvorfor bliver dine e-mails sendt i spammappen af mailklienterne?
  2. Hvordan reagerer dine modtagere på dine e-mails? Markerer de dem som spam? Hvis ja, hvorfor?

Ovenstående er udgangspunktet for at forbedre dit omdømme. Det første punkt er teknisk, og her kan du gøre en række ting for at forbedre denne del. Det handler bl.a. om at opsætte dine SPF, DKIM og i visse tilfælde dine DMARC records.

Punkt to afhænger af dine modtagere og deres individuelle oplevelse af dine e-mails. Og her skal du selvfølgelig altid arbejde med at sende relevante og målrettede e-mails til dine modtagere, så de ikke markerer dem som spam. Det kan du bl.a. gøre ved at inddele din modtagerliste i mindre segmenter, så den enkelte modtager

 

1. Pas på de prangende farver

E-mails med et overdrevent farvebrug og fed skrift kan udgøre en risiko. Brug af farver som grøn og rød kan fx rejse et rødt flag i mailudbydernes spamfiltre.

Vær derfor opmærksom på, hvordan du bygger CTA-knapperne i dine e-mails. Du skal selvfølgelig lave et lækkert grafisk design (fx med farven fra dit design-DNA), men det er bedst ikke at bruge en alt for stærk kontrast (ren rød, grøn eller blå) ift. resten af dit grafiske layout i mailen. Vi oplever på vores spam tests, at spamfiltre kan reagere på stærke HEX farvekoder. 

2. Hav en rød tråd i dit design

Brug en rød tråd i designet af dine e-mails, der stemmer overens med dit brands design-DNA. Hvis modtageren ikke hurtigt kan identificere dig som afsender – fx via en tydeliggørelse af dit brandnavn eller branddesign og logo, risikerer du, at de markerer dine e-mails som spam.

Det betyder, at mailudbyderen hurtigt lærer, at nogen har markeret dine mails som spam og vil gøre det samme med øvrige e-mails med lignende emnelinjer, preheadere, opsætning, design eller IP-adresse.

3. Undgå grafik i for stort format

Vær forsigtig med brugen af billeder og grafik i for stort format. Det er som udgangspunkt et no-go. Hvis du bruger et for stort format, vurderer mailklienterne, at dine mails er spam. Det handler om have balance i udsendelserne. Enhver mailklient elsker de balancerede udsendelser.

4. Billede og tekst-balance

En god huskeregel er at have omkring 500 ord i dine e-mails. Det skaber en balance mellem brugen af billeder og tekst. Hvis du har for mange billeder ift. tekst, kan du blive ramt af spamfilteret, fordi relevansen af dine e-mails bliver vurderet ud fra – for lidt tekst = for lidt relevans. 

5. Hav ALTID et afmeldingslink i dine mails

Du skal aldrig prøve at skjule eller undlade et link til afmelding – og det skal være let læseligt. Ifht. GDPR og spamreglerne er det påkrævet, at der findes et link til afmelding i alle dine e-mails, og spamfiltre er kloge nok til at spotte, hvis du sender en e-mail uden.

Et andet problem ved ikke at bruge et tydeligt afmeldingslink er, at dine modtagere vil markere dine e-mails som spam, fordi de har svært ved at afmelde sig dine e-mails. 

6. Undgå spam-trigger-ord

Det er en god idé undgå at bruge ord som ”gratis/free, 100% tilfredshed/satisfied, money, tilbud/offer, check” osv. Det er rene clickbait ord. Mails med teksten ”Klik her/Click here” kan også trigge et spamfilter. Du kan finde mere specifik information om disse spamord lige her.

7. Brug ikke URL shorteners

Hvis du kigger på spamfiltrerede mails, bruger spammere URL shorteners såsom bit.ly.  Generiske URL shortener vil udløse spamfiltre. På denne måde skjuler spammere den endelige landingsside, hvor du vil blive eksponeret for svindlernes webside. 

Derfor anbefaler vi aldrig at bruge URL shortener, da dette vil udløse spamfiltre. 

8. Kopiér ikke din HTML-kode fra Word eller dit website

Hvis du kopierer koder direkte fra Microsoft Word eller et website (til fx din e-mail template), vil det tilføje ekstra tags eller HTML kode. Der kan også være fejl i koderne, der kan trigge spamfiltret. Derfor anbefaler vi altid, at du bruger en professionel udvikler, der arbejder med HTML kodning hver gang, du f.eks. vil oprette/redigere i skabeloner i dine e-mails.

9. Undgå tunge mails over 100 KB

Hold dine e-mails på max 100 KB. Undgå derfor unødvendige billeder, tekst eller links, så du kan minimere indholdet i dine udsendelser. “Tunge” mails bliver straffet hos klienterne – og derfor skal du sørge for balance i dine mails. I Gmail-regi bliver din mail forkortet, hvis den fylder mere end 102 KB – hvilket er endnu et argument for at holde mailen let.

I disse dage oplever de fleste virksomheder en høj åbningsrate for e-mails på mobil. Næsten 50 % af e-mails åbnes på mobile enheder. Mobilbrugere har ikke altid højhastigheds internet, og hvis de oplever langsom indlæsning af mange billeder, kan det få dine modtagere til at markere dine e-mails som spam. Glem heller ikke at sikre, at dine e-mails er mobiloptimerede

10. Send ikke vedhæftede filer

Vedhæft aldrig filer i dine e-mails. Du kan alternativt indsætte et link til en fil, der ligger online på din hjemmeside og dermed har dit domænenavn. Det mindsker din troværdighed hos mailklienterne, hvis der er vedhæftet filer og lignende i dine udsendelser.

11. Brug ikke blokbogstaver i din EMNELINJE

Selvom det kan være fristende at bruge blokbogstaver til at være fremtrædende i dine modtageres indbakke, skal din emnelinje ikke skrives med blokbogstaver. Der er jo heller ikke nogen grund til at råbe. ”HEJ ESBEN. KØB KØB KØB” eller ”SØNDAGSTILBUD til din bolig”. Det vil også virke meget mere roligt for dine modtagere – og det trigger ingen spamfiltre.

12. Gentænk dine udråbstegn!!

Ligesom det er tilfældet i punkt 11, så handler det her råd om at optimere dine emnelinjer. Uanset hvor fristende det er at bruge fx dobbelt udråbstegn, så øger det risikoen for blive udelukket fra indbakken og i stedet lande mellem det reelle spam.  Så pas på med brugen af tegnsætning som f.eks. dobbelte udråbstegn og lignende – især i emnelinjen, men også i selve indholdet af mailen.

13. Undgå “re” og “fwd”

Endnu et punkt om emnelinjer, men de har også kæmpe betydning for, hvor dine mails lander. Derfor skal du genoverveje at bruge “re” og “fwd”.

14. Hav en genkendelig afsender

Vi var lidt inde på det i punkt nr. 2, men det er vigtigt, at modtageren kan genkende dit afsendernavn. 43 % af alle modtagere vil klikke på spam, hvis de ikke genkender dit afsendernavn i ”fra / from” feltet, fordi det virker upålideligt. Derudover bør du altid have DNS records opsat på din afsender, da det øger troværdigheden hos mailklienterne.

15. Brug din firmaadresse i din e-mail template

Inkludér altid din virksomheds firmaadresse i din e-mailskabelon. Det er, igen, for at øge din troværdighed som afsender. Øvrige lande såsom Tyskland har endnu strengere krav ift. dette, så hav det altid i baghovedet – især hvis du har modtagere i udlandet.

Afslutningsvis vil vi nævne, at du bør se dit afsenderdomænes ry som en langvarig proces. Det tager tid at opbygge et godt omdømme hos mailudbyderne, og det skal du altid tænke over, når du skaber content til dine nyhedsbreve. Send altid kun relevante og engagerende e-mails og KUN til de medlemmer, som du har fået en tilladelse fra.

Så vil du også hurtigere kunne se en forskel på leveringen af dine e-mails og minimere risikoen for at ende i spamfiltre.

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg, cases, og nyheder!