Kunne du godt tænke dig flere tilmeldinger til nyhedsbrevet? Få 3 vigtige tips til at forbedre din leadgenerering herunder
Dagene, hvor nyhedsbrevstilmeldinger tikkede ind af sig selv, uden man skulle røre en finger, er ved at være ovre. Der er ganske enkelt kommet for meget konkurrence, og folk er blevet for vant til det. I annonceringsverdenen snakker vi om ’banner blindness’, og der er en mulighed for, at vi er ved at opleve det samme inden for diverse popups, som vi alle har stiftet bekendtskab med. Det stiller større og større krav til, hvordan vi både får tilmeldinger til vores nyhedsbrevliste, og hvordan vi segmenterer og kvalificerer disse tilmeldinger. I dette indlæg vil jeg give dig 3 tips, som jeg selv har fået testet af, og som jeg har oplevet, giver en fornuftig konvertering, hvad angår antal sign-ups. Hele sign-up processen bliver en vigtigere og vigtigere del af e-mail marketing. Lad os dykke ned i hvordan din leadgenerering kan forbedres.
1. Content upgrades
Via forskellige cases har jeg testet content upgrades; nemlig at give brugeren muligheden for at opgradere det content, de kigger på, ved enten at tilbyde en e-bog, tilbyde tips pr. mail eller en skabelon i en Excel-fil. Kort fortalt handler det om at give brugeren muligheden for at få noget ekstra værdi i det indhold, de allerede sidder og læser. Eksempel fra Made4men.dk Eksemplet bliver vist direkte i et indlæg. Derved får vi folk, der interesserer sig for emnet, til at tilmelde sig.
2. Facebook Lead Ads
Facebook Lead Ads er en ny form for Facebook annoncering. Før i tiden skulle man lave en ekstern landingsside og derefter lave Facebook annoncer rettet mod den side. Disse Facebook annoncer konverterede fint, men i takt med at Facebook’s trafik er flyttet mere og mere over på mobil, har det stillet store krav til landingssiderne. Det har gjort, at konverteringerne til eksterne landingssider for nyhedsbrevstilmeldinger er faldet drastisk. Derfor har Facebook lavet en forbedret udgave af disse nyhedsbrevstilmeldinger, som går under navnet ”Lead ads”. Disse annoncer vises kun på mobileenheder og viser en lille annonce, som derefter giver en pop-up, hvor e-mailen allerede er indsat direkte fra din Facebook profil.
3. Exit pop-ups
Pop-ups – er de ikke døde? Nej, ikke hvis du gør det rigtigt. Du kan bruge pop-ups til content upgrades, men den havde du nok fanget i første tip. Regulære pop-ups er dog ikke meget værd længere – der skal mere til end ”tilmeld dig mit nyhedsbrev” – det skal spices op. Tjek eksempelvis Wishpond.com De har en fed exit pop-up, når man forsøger at forlade deres blog.
Jeg har testet et par forskellige ting af, og det der har virket bedst for de e-commerce forretninger, jeg har siddet med, er at tilbyde en e-bog, når folk bevæger musen op mod exit knappen. Du kan eksempelvis tilbyde følgende: ”Få 5 tips gratis til madlavningen, inden du smutter” – og så tilbyder du igen noget, der har værdi, til brugeren.
Konklusion
For at give en konklusion på dette indlæg, må en af hovedpointerne være, at du skal give en eller anden form for værdi til brugeren. Så snart du giver reel værdi, er folk stadig meget villige til at give deres e-mails videre. Det handler simpelthen ikke om, at folk ikke er villige til at give deres e-mail videre, men det handler om, at de i højere grad forventer at få noget igen. Det næste led i processen er at have den rette segmentering. Der er ikke noget værre end at få en masse irrelevante e-mails. Du bliver nødt til at ’leadscore’ – altså give dine tilmeldte brugere en forskellig score på baggrund af deres aktivitet på dit nyhedsbrev. Du bliver desuden også nødt til at sørge for at bruge et e-mail system, der kan vise dynamisk indhold fra din webshop. Desto mere du kan personalisere dine nyhedsbreve, desto højere konvertering får du.
Læs mere om leadgenerering her.
Skrevet af
Micky Weis, som har arbejdet med SEO, Facebook og Content igennem de sidste 8 år. Hans arbejde med bla. platformen Tattoodo, har resulteret i artikler på bla. TechCrunch, Uncrate og Børsen. Ligeledes har Micky haft fingeren med i et hav af start-ups og mellemstore virksomheder som digital konsulent hos bla. Thornico A/S, smykkekoncernen Hvisk, Youtube successen SlikhaarTV m.fl. Senest har Micky fungeret som CMO i Firtal Web A/S, hvor han har påtaget sig rollen som digital chef for 8 forskellige webshops og en omsætning på den gode side af 80 millioner kroner.
I dag er Micky vendt tilbage til konsulentlivet efter 2 års pause og startet konsulentfirmaet Weisio ApS, der varetager det meste af online paletten for en lang række danske og udenlandske virksomheder. Den resterende tid bruger han på at vejlede over 5.000 månedlige læsere på hans personlige blog, Mickyweis.com.