Spar tid og ressourcer med Heyloyalty+Zapier-integrationen

4. October 2017

Heyloyalty er nu integreret med Zapier. Det vil spare enhver, der arbejder med e-commerce, for mange timers manuelt spildarbejde.   

Oktober byder på en spændende integration til dig, der mangler en automatisk arbejdsgang, når du skal opdatere dine medlemslister – uanset om de skal opdateres i Heyloyalty eller andre steder.

Med vores Zapier-integration kan dine medlemslister i Heyloyalty blive automatisk opdateret, når der sker en ændring i et andet system. Det vil sige, hvis et medlem oprettes, opdateres eller slettes i ét system, så vil samme handling ske i Heyloyalty. Det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt: Du kan lade andre systemer blive opdateret, når dine lister i Heyloyalty opdateres.

Helt praktisk fungerer det ved, at du opstiller en række ’zaps’ (automatiske handlinger) i Zapier. Disse vil så udføre den handling, du har opsat dem til. Det kan eksempelvis være, at du har en ’zap’ til at opdatere dine medlemmer i Heyloyalty, når de handler på din webshop. Dermed slipper du for at skulle opdatere medlemmerne manuelt.

Hele konceptet med at trylle manuelle (og kedelige) rutineopgaver om til automatiske handlinger er super smart og tidsbesparende og årsagen til, hvorfor Zapier er blevet så vildt populær på kort tid. Hvem vil ikke gerne få frigivet tid og samtidig være sikker på at ingen data tabes?

Her på kontoret lyder det ofte ”Gør du det samme tre gange, skal du automatisere det!”. Det er en af omdrejningspunkterne for integrationen, der sparer dig tid og kræfter i din hverdag, som du kan bruge til at udvikle din forretning og sælge mere.

Hvad får du med makkerparret Heyloyalty og Zapier?

Vi har (selvfølgelig) tænkt på, hvad du som e-købmand har brug for i din sikkert ofte hektiske arbejdsdag.

I første runde er det ’zap’pen mellem Heyloyalty og Google Sheets vi har frigivet, men flere er på vej – og du kan selv oprette de ’zaps’, som du har brug for. Pt. har du i øvrigt med Zapier adgang til mere end 750 app´s, så du skal gøre dig pænt umage for at finde en app, de ikke allerede har tænkt på.

Du kan designe dine egne ’zaps’, som du har brug for i din hverdag. Det er let og enkelt. Dermed skræddersyer du integrationen mellem Heyloyalty og Zapier til dit eget behov og i dit tempo.

 

Hvad skal DU gøre nu?

Er du lige ved at falde bagover af begejstring ved udsigten til færre timer med manuel arbejde?

skaf dig en Zapier-konto, hvis du ikke allerede har en. Du kan vælge imellem en Premium-konto (betalende) og en gratis version. Når du først har oprettet din konto, har du adgang til over 750 app's med Zapier.

Følg vores lille guide til integrationen mellem de to systemer.

Det kræver selvfølgelig også, at du har en Heyloyalty-konto. Hvis du ikke allerede har en konto hos os, så kan du hente en demo-konto.

 

Om Zapier:

Zapier er værktøjet, der hjælper dig med at forbinde forskellige systemer, fordi det sørger for at overføre informationer uden manuelle handlinger. Som de selv skriver:

Point, click, automate. Go from idea to workflow in minutes.

Zapier er integreret til Facebook Lead Ads, Trello, Slack, Google Docs og mange flere. Mere end 750 app’s for at være lidt mere præcis.

Skrevet af

Nicolaj er vores sprognørd. Han er i gang med kandidaten, som lyder cand. mag. retorik. Han er kommunikationspraktikant hos Heyloyalty og stortrives, når han skal skrue og justere på teksten.