Access-Control-Allow-Origin: www.heyloyalty.com

Sådan bruger Klub Vollmer e-mail marketing til at vækste

14. mar, 2023 | Case

Læsetid 8 minutter

Om Klub Vollmer

Klub Vollmer er et madfælleskab drevet af kokken, Jesper Vollmer, og hans kone, Annette Heick.

Som medlem af Klub Vollmer får man adgang til over 250 opskrifter, nye opskrifter hver uge, events, og masser af tips og tricks fra en af landets mest anerkendte kokke.

I forlængelse af klubben, driver ægteparret webshoppen, Shop Vollmer, der sælger en række af de produkter, Jesper Vollmer selv bruger i køkkenet.

Hjemmeside:

Klubvollmer.dk

Annette Heick Klub Vollmer

For mange opgaver og for lidt tid gav Klub Vollmer et behov for automatisering

 

I efteråret 2022 havde Klub Vollmer meget travlt. Som mange andre virksomheder, oplevede de et udfordrende 2022, der bl.a. betød omstrukturereringer i virksomheden. Resultatet var, at ægteparret stod med endnu flere opgaver, der nu skulle løses med mindre tid.

På trods af tidsmangel, havde Klub Vollmer et ønske om at udnytte e-mail marketing i højere grad til at vækste forretningen. De havde bl.a. indsamlet en masse leads gennem annoncering på Facebook, med henblik på at skabe et stærkere nyhedsbrevsunivers, der skulle øge salget på webshoppen. Efter at have undersøgt markedet, skiftede de derfor fra Mailchimp til Heyloyalty, da det gav dem flere muligheder for automatiseringer og til at få sparring.

”Jeg har utrolig mange kasketter på i virksomheden. Jeg ville derfor uddelegere nogle af mine mange opgaver, og da jeg undersøgte markedet, faldt jeg over Heyloyalty. Jeg ledte bl.a. efter mulighed for automatisering, så vi var fri for at gøre alt arbejdet manuelt, fordi vi ikke havde tiden. Efter en samtale med en e-mail specialist fra Heyloyalty, fandt jeg ud af, hvor meget vi egentlig kunne automatisere. Det startede nærmest en lavine. Der var så mange fede ting, vi kunne tage fat på”

Annette Heick

Klub Vollmer

En fast tilknyttet specialist sørger for struktur og overblik, så Klub Vollmer selv kan fokusere på at lave godt indhold

Udover at have opbygget et stærkt madfælleskab, er Klub Vollmer mestre i at udarbejde godt content – både på deres website, SoMe og i nyhedsbreve. De får ofte mange kreative idéer, der bl.a. er med til at styrke deres brand.

Men en af udfordringerne er selvfølgelig at følge de mange idéer til dørs, når der i forvejen er en lang liste med opgaver på skrivebordet.

For at kunne fuldføre deres ambitioner for deres e-mail marketing, besluttede de sig derfor for at starte et Managed Solution forløb, da de skiftede til Heyloyalty. Med Managed Solution har de en fast tilknyttet specialist, der kender deres forretning, og som bidrager med strategisk sparring og eksekvering på mange af de opgaver, de ikke selv har tid til.

“Vores Managed Solution fungerer sindssygt godt. Vi mødes med vores specialist en gang om måneden online, og så giver hun en status på vores resultater og på de aftaler vi lavede sidst. Vi har nemlig rigtig meget på to-do-listen. Hun byder ind med rigtig meget, hun er proaktiv og god til at følge opgaverne til dørs. Det giver den struktur, vi har brug for.”

Annette Heick

Klub Vollmer

Arbejdsfordelingen gør, at deres specialist i Heyloyalty tager sig af de faste e-mail automations. De kører altid og skaber omsætning, så Annette selv kan bruge tiden på at lave de ugentlige nyhedsbrevskampagner. Det er nemlig utrolig vigtigt for Klub Vollmer, at de har en meget personlig tone-of-voice – kunderne og medlemmerne skal kunne mærke, at teksterne er skrevet af Jesper og Annette. Derudover besvarer de personligt alle de e-mails, der kommer retur, når medlemmer har spørgsmål til opskrifter eller teknikker. Som modtager fornemmer man derfor, at man har et forhold til folkene bag klubben – det styrker kundeloyaliteten og øger interaktionen i deres e-mails.

For at kunne give modtagerne det personlige udtryk i kommunikationen, er det selvfølgelig essentielt, at de selv skriver alt deres indhold – dog med jævnlig sparring fra deres specialist. Fordelingen af opgaverne gør, at de har tiden til at gå i dybden med at lave godt indhold, uden at skulle bekymre sig om alle de andre opgaver i forbindelse med at drive et stærkt e-mail marketing setup.

”Jeg elsker at sidde og lave kampagner og redigere i indhold. Platformen er nem at operere i, og det fungerer meget logisk. Når jeg har lavet et nyhedsbrev til vores leads, kopierer jeg det bare, laver små ændringer, og sender det til listen med vores kunder fra webshoppen. Og jeg kan med det samme se, at salget stiger lige efter udsendelse af nyhedsbreve.”

Annette Heick

Klub Vollmer

Fokus på værdi for modtageren giver fantastiske resultater for Klub Vollmers e-mails

Når Klub Vollmer udarbejder indhold til deres nyhedsbreve og automations, er der generelt et stort fokus på, hvordan de kan skabe værdi for modtageren.

Deres konto er derfor opsat, så de kan kommunikere til 3 forskellige målgrupper.

 

Målgruppe 1: Leads

Først og fremmest sender de nyhedsbreve og automations til leads fra Facebook og fra pop-ups på deres website, med henblik på at få dem til at tilmelde sig klubben og foretage køb i webshoppen.

Gennemsnitstallene fra 4 nyhedsbrevskampagner til leads i februar 2023 var:

  • Åbningsrate: 56,5 %
  • Klikrate: 11,8 %

 

Målgruppe 2: Webshopkunder

Derudover sender de nyhedsbreve og automations til kunder fra webshoppen, der har tilmeldt sig deres nyhedsbrev. Til denne målgruppe er der flere muligheder ift. personaliserede automations. Klub Vollmers Heycommerce-licens gør nemlig, at de kan sende automations baseret på købsdata og adfærd i webshoppen (herunder tabt kurv, kategoriinteresse og automations til VIP-kunder).

Gennemsnitstallene fra 4 nyhedsbrevskampagner i februar 2023 til kunder fra webshoppen var:

  • Åbningsrate: 75,1 %
  • Klikrate: 26 %

 

Målgruppe 3: Medlemmer i Klub Vollmer

Til sidst sender de selvfølgelig nyhedsbreve til deres klubmedlemmer, med alt det indhold de har købt adgang til – herunder opskrifter, invitationer til events, tips og tricks. Når modtageren får tilsendt et nyhedsbrev med en opskrift, er der altid et link til en video, hvor Jesper Vollmer står i køkkenet og viser, hvordan man laver retten. Åbningsraterne er derfor generelt meget høje på disse nyhedsbreve.

Gennemsnitstallene fra 5 nyhedsbrevskampagner til Klub Vollmer medlemmer i februar 2023 var:

 

  • Åbningsrate: 70,9 %
  • Klikrate: 20,7 %
Klub Vollmer pop-up

Klub Vollmers pop-up til leadgenerering (udarbejdet med Heyoverlay).

Klub Vollmer velkomstmail

Klub Vollmers velkomstmail til leads.

100 %

Åbningsrate

34 %

Klikrate

Sådan fanger Klub Vollmer modtagerens interesse fra start med deres velkomstflow

Til at styrke deres leadgenerering, bruger Klub Vollmer Heyoverlay-modulet til pop-ups på deres website. De har bl.a. en pop-up, hvor den besøgende kan tilmelde sig nyhedsbrevet og få 3 gratis opskrifter.

Når den besøgende tilmelder sig nyhedsbrevet gennem pop-up’en ryger de efterfølgende ind i velkomstflowet til leads. Her modtager de selvfølgelig først velkomstmailen med de 3 opskrifter og en lille tak for deres tilmelding.

Og tallene for denne e-mail er yderst imponerende. I februar 2023 var åbningsraten* 100 %, og klikraten var 34 %.

*Åbningsraten regnes ud fra, hvor mange gange e-mailen åbnes ift. hvor mange den er sendt til. I Klub Vollmers tilfælde åbner modtagerne deres e-mails flere gange (formentlig for at komme tilbage til opskrifterne igen) – derfor er deres åbningsrate så høj. 

Efter velkomstmailen får modtageren i løbet af de næste 18 dage 4 e-mails med ekstra opskrifter. Disse e-mails har, ligesom velkomstmailen, virkelig gode tal. Først og fremmest skyldes de gode tal, at modtageren i første omgang har tilmeldt sig for at få opskrifter. Derfor ved Klub Vollmer, at modtageren ser en værdi i at modtage flere opskrifter i deres indbakke.

Derudover får modtageren mere end de forventede: De blev lovet 3 opskrifter, men de ender med at få 7. De ekstra opskrifter anser modtageren derfor som en masse gratis og værdifuldt indhold. På den måde har modtageren ret tidligt fået et meget positivt indtryk af Klub Vollmer. Samtidig fanger de modtagerens interesse fra start, hvilket er essentielt ift., hvordan modtageren vil interagere med de fremtidige e-mails. Modtagerens positive indtryk af Klub Vollmer er derudover den perfekte grobund for at skabe en loyal kunde.

”Vi havde et hårdt 2022. Vores webshop var ny, og ingen kendte den. Overskuddet var der ikke. Men sideløbende med opstarten i Heyloyalty introducerede vi et nyt produkt på vores webshop. Vi sendte en e-mail kampagne med produktet til vores leads, og der gik ikke længe før det var udsolgt. Så købte vi endnu flere, og det samme skete igen.

Efter kort tid, havde vi solgt 3800 enheder af produktet, og lagerne i Skandinavien var helt tomme.

Vi gik fra at have den dårligste måned nogensinde i september til en stigning i omsætningen på over 2600 %, da vi nåede december. Det skyldes bl.a. vores arbejde med e-mails.

Annette Heick

Klub Vollmer

Derfor er Klub Vollmers e-mail marketing blevet en succes:

 

  1. De har fået opsat deres konto, så de kan adskille kommunikationen til deres forskellige målgrupper: Potentielle kunder, nuværende kunder og medlemmer i deres klub
  2. De har opsat essentielle automations – herunder et velkomstflow, der overrasker modtageren med en masse ekstra ”gratis” viden, og som giver de perfekte forudsætninger for at skabe loyale kunder
  3. De får hjælp og sparring fra en specialist, der gør, at de selv kan fokusere på noget af det de er bedst til: At lave godt content
  4. Deres personlige tone-of-voice bidrager til interessante e-mails, der giver værdi for modtageren
  5. De er lykkedes med at skabe en essentiel salgskanal i form af deres e-mail setup, der i høj grad bidrager til virksomhedens vækst

Heyloyalty blog

Få indblik i vores marketing automations og bliv inspireret gennem vores mange blogindlæg omkring både cases, og guides, samt tips og tricks lige her!

Segmentering blog

BLOG

Sådan laver du bedre segmentering, der øger engagement og salg
Læs blogindlæg

Klub Vollmer case

CASE

Sådan løfter Højmark Rejser serviceniveauet og øger salget med databaserede afrejseflows
Læs casen

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring

NYHED

Heyloyalty får ISAE 3000-erklæring som led i arbejdet med datasikkerhed
Læs nyhedsindlæg