Efteråret og vinteren er på vej, og det betyder, at den travleste tid for online shops er lige rundt om hjørnet, så derfor er det nu, du skal begynde at forberede dig.

En af de måder hvorpå du bedst kan sikre dit salg i højtiderne er ved at have en stor og vel-segmenteret email liste, som du kan sælge til igen og igen. Men hvor skal du begynde, hvis du vil nå at opbygge en solid email liste før Black Friday og julesalget?

Undgå irriterende popups med Sleeknote

Der findes forskellige værktøjer som kan hjælpe dig i denne proces og et af dem er Sleeknote. Du har sikkert oplevet lige så mange gange som jeg har, at i det sekund du åbner en side bliver du mødt af en irriterende popup. Du har ikke engang haft chancen for at se udvalget på siden endnu og de spørger allerede om du vil tilmeldes mail listen. Andre gange er du allerede tilmeldt, men bliver alligevel spurgt igen.

Det er et scenarie som man aldrig ville opleve i en butik, og du kan også sikre dig at dine besøgende undslipper det. Med Sleeknote er der mange triggers og conditions man kan indstille på, der gør, at man kan spørge efter den besøgendes mail på det rette tidspunkt og det rette sted på din side. Hvis det lyder interessant, så læs med her og find ud af, hvordan Sleeknote kan hjælpe dig med at opbygge en email liste til Black Friday.

Popups:

Man kan bruge popups på mange forskellige måder, og som nævnt ovenfor, så kan de både være irriterende og påtrængende, men hvis du bruger dem rigtigt kan de være et fantastisk værktøj til at opbygge en email liste og komme i kontakt med dine besøgende. Nogle af de mest effektive popups vi har set, benytter sig af et tilbud eller en fordel som den besøgende kan nyde godt af, hvis de skriver sig op til nyhedsbrevet. Det store spørgsmål er så, hvad du skal tilbyde… Og for at være ærlig, så findes der ikke kun ét rigtigt svar. Det afhænger nemlig ofte af, hvor meget du gennemsnitligt tjener på hver tilmeldte du har på din mail liste.

Nogle af de bedste løsninger og eksempler vi har set er:

  • Rabat: Du kan tilbyde en procentvis rabat eller måske et bestemt beløb der fratrækkes, hvis den besøgende køber et vist antal produkter eller færdiggør deres ordre nu.
  • Gave: Du kan tilbyde en gave til den besøgende i tilfælde af at de skriver sig på mail listen. Det kan være alt fra adgang til noget indhold der er relevant for dit produkt, til at de får en lille ting tilsendt, eller noget helt andet, som Sugarfina, der her giver et medlemskab til deres rewards program.
  • Fri Fragt: Du kan tilbyde fri fragt til den besøgende i forskellige scenarier, men det er et godt incentiv når det er den besøgendes første ordre, eller hvis den besøgende er ved at forlade sin kurv.
  • Tidsbegrænset tilbud: Du kan gøre dit tilbud tidsbegrænset for at vise den besøgende at de bør slå til nu, og denne kan du kombinere med alle de ovenstående eksempler.
Disse er blot nogle enkelte eksempler, der findes mange flere. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Opbyg din Email Liste:

I tiden op til Black Friday er der en enorm interesse for, hvad det er for nogle tilbud som forbrugerne kan komme til at nyde godt af, og forbrugerne bruger timevis på at undersøge, hvor de kan få de bedste priser. Det er en af de ting du kan benytte dig af.

Tilbyd VIP tilbud

En måde du kan indsamle mange nyhedsbrevstilmeldinger, er ved at tilbyde de besøgende at de som en del af din mail liste vil få besked om de gode tilbud, og måske endda lidt før alle andre. Det er et gammelt salgstrick at få dine besøgende til at føle, at de kan være en del af noget eksklusivt, for at fange deres opmærksomhed og interesse. Et virkelig godt eksempel på dette er denne popup fra Miinto, der netop tilbyder at man får VIP tilbud i anledning af Black Friday, hvis man skriver sig op til deres nyhedsbrev.

I og med at Black Friday er en af årets største handelsdage så trækker den automatisk en masse opmærksomhed, og det er der du bør gøre som Miinto og benytte dig af den.

Lav en strategi for, hvad du vil opnå

Det er ikke kun inden selve dagen at du kan udnytte opmærksomheden, men også på selve dagen. Det er en af de travleste dage, og din hjemmeside vil modtage en masse trafik, og den kan du udnytte igennem hele dagen. Det smarte ved Sleeknote er, at du kan sætte en masse forskellige kampagner i gang, der løber sideløbende, men uden at forstyrre hinanden. Vi kommer til hvordan det helt præcist fungerer lige om lidt. Det er vigtigt, at du lægger en strategi for, hvad det er du egentlig gerne vil opnå, før du starter. Er formålet at byde nye besøgende velkommen, at promovere et udsalg, eller måske at anbefale et produkt, som er relevant for netop den besøgende. Der er mange muligheder, men det vigtigste er at du ved hvad det er du vil, og at du kan kende dine besøgende.

Du opnår klart den bedste marketing ved at kunne kende forskel på de, som allerede har skrevet sig op til dit nyhedsbrev, og de som ikke har endnu, da de skal mødes med to forskellige beskeder. Det er en væsentlig faktor at holde øje med for at fortsat opbygge sin email liste, uden at irritere og skubbe dem væk som allerede er en del af den.

Sleeknotes funktioner:

Nu tænker du måske. “Hvad er det så lige Sleeknote kan, som gør at det er et smartere værktøj når det kommertil popups?” Det kommer nu. Sleeknote er et brugervenligt værktøj, der er let at administrere, og så har det et simpelt design, som gør det nemt at styre præcis hvordan din kampagne skal se ud, hvem der skal se den, og hvor den skal vises.

  • Vil du indsamle mails?
  • Vil du promovere en kampagne?
  • Vil du guide dine besøgende rundt på din side?

Med Sleeknote kan du alt dette, og hvis du skulle komme i tvivl om, hvordan du gør, så har Sleeknote dansk support både på telefon og chat.

Hvilke funktioner bør du kigge på, hvis du aldrig har prøvet Sleeknote før?
Her kommer nogle af mine personlige favoritter:

Multistep kampagner:

Du kender sikkert problemet. Du vil gerne have mere information på dine nyhedsbrevstilmeldinger, men ved også at konverteringsraten falder i takt med, at du tilføjer flere input felter. Med multistep kampagner er det muligt at løs dette, ved at skabe en popup i flere trin. Dette betyder at når den besøgende har udfyldt felterne i det første trin, dukker der endnu et trin op, som beder om yderligere information. På den måde kan du få mere information om dine besøgende, som du senere hen kan bruge til segmentering af din email marketing. Et godt eksempel på hvordan det kan gøres kan ses nedenfor, hvor andet trin bruges til at lære den besøgende bedre at kende så de ved hvilke nyhedsbreve der skal sendes til den individuelle subscriber.

Her kan man fordelagtigt spørge om køn hvis man er i tøjbranchen, eller om hudtype hvis man producerer cremer. Det er en nem og hurtig måde at lære dine kunder bedre at kende.

Exit-Intent & andre triggers:

En trigger bestemmer hvornår din popup skal vises for den besøgende. En meget populær trigger er exit-intent triggeren. Som navnet antyder så aktiverer den en popup, når den besøgende er på vej væk fra siden, eller er på vej til at forlade sin kurv. Denne er yderst brugbar til at tilbyde en kunde et ekstra incitament til at blive og kigge rundt på siden lidt længere, eller for at færdiggøre sit køb. Det kan være alle de slags tilbud, der er vist eksempler på længere oppe, men det er fordelagtigt at tænke over hvad man tilbyder den besøgende.

Gratis fragt kan være godt at bruge hvis den besøgende er ved at forlade sin kurv, men hvis de er ved at forlade startsiden er det nok bedre at gøre som Milledeux og foreslå en rabat på første ordre.

Derudover, findes der en del andre triggers som kan hjælpe med at sikre at din popup bliver vist for den besøgende på det helt rigtige tidspunkt. Det kan gøres ved at indstille en tidsbestemt trigger, der bestemmer, hvor lang tid en besøgende skal have været på din side før en popup dukker op. En anden trigger kan være en scroll-trigger der indstilles til en bestemt procentdel af siden, som den besøgende skal være kørt ned over, for at en popup dukker op. Du tænker måske ikke at det har en særlig stor indflydelse på den besøgende, men vores statistikker viser faktisk, at konverteringsraten varierer meget alt afhængigt af indstillingen af netop denne slags triggere. Disse statistikker, og mange flere, som vi fandt ved at analysere over 1 milliard popups, kan du finde her: https://sleeknote.com/blog/popup-statistics.

Countdown timer:

Med Sleeknote kan du indstille en countdown timer på dine popups, der informerer forbrugeren om, hvornår kampagnen er slut og dermed, hvor lang tid de har tilbage til at handle på netop dette tilbud i. Den er med til at skabe en følelse af at det haster og kan derfor få den besøgende til at skynde sig og slå til.

Genkend dine besøgende:

Med Sleeknote skal du ikke bekymre dig om at vise den samme popup til dine besøgende gentagende gange. Sleeknote kan se, om den besøgende allerede er på din mail liste, hvilket du også kan bruge til at lave specifikke kampagner til dine eksisterende subscribers. Det er med til at skabe loyalitet og give en følelse af værdi til de der er på din mail liste.
Alle disse funktioner kan hjælpe dig med at skabe en personlig popup marketing, der får forbrugernes opmærksomhed både i tiden op til Black Friday, på selve dagen, og efterfølgende. Med Sleeknote kan du hurtigt opbygge en email liste inden Black Friday, og bruge selve dagen til at fortsætte med at lade den vokse. Det er dit værktøj til at få kontakt til dine forbrugere så du har mulighed for at sikre dit salg i løbet årets travleste handelsperiode.

Skrevet af

Skrevet af

Stine Lisbygd Johansen er content marketer hos Sleeknote, et firma der hjælper online shops med at få kontakt til deres besøgende – uden at ødelægge brugeroplevelsen.